Torsdag d. 15.Juni Ringsted vs. Slagelse 5-1(2-1)

Klokken er midnat og her er helt stille. Huset sover. Sidder med lidt rødvin og stirre på den pokal i så flot har spillet jer til og tænker tilbage på dagens kamp.

Rammerne omkring dagens kamp var i top, rigtig mange tilskuer (1.000 tak for støtten), lækker bane og ingen vind.

En jævnbyrdig kamp i starten, hvor Slagelses hurtige angribere satte vores solide forsvar på prøver. Efter flere forsøg lykkedes det Slagelse at snyde vores offside fælle og bringe sig i front 0-1.

Men Ringsted har før prøvet at være bagud og med en solid støtte fra tilskuerne svarede Ringsted hurtigt igen. Tvillingerne Elmhoff viste sammenspil og driblinger fra øverste hylde og bom Camilla til 1-1.

Kampen var nu helt lige, Slagelse brugte mange kræfter for endnu et mål, men uden held. 10 minutter før halvleg, bliver en frisk Karoline sendt på banen og det viste sig at gøre ondt på Slagelse. Kort før halvleg spiller Katinka, Karoline som dribler to Slagelses forsvare og sender bolden i nettet til halvlegsføring 2-1😀.

I 2. Halvleg stepper Ringsted op og spiller fodbold med stort F. Med stor overvægt i spil og chancer bliver Slagelse presset tilbage på banen og Målet til 3-1 kommer efter et hjørnespark fra Cecilie , bolden ligger perfekt til Kristines hoved, men hun bliver skubbet omkuld, hvilket betød at bolden fortsatte sit svæv til Sofie som med strakte vrist sendte bolden i mål med en kraft der kunne nedlægge en armeret kampvogn 3-1.

Sofie var ikke færdig med Slagelse, et kvarter senere sender hun endnu et frispark mod mål, som Slagelse ikke får clearet og Kristine får sat hovedet på til 4-1.

Sofie fortsatte, kort før tid sparker hun et frispark fra 25 meter ind bag Slagelses målpige til slutresultatet 5-1, efterhånden en klassiker.

Det er altid nemt at fokusere på mål og dem der score, men ALLE spillede fantastisk.

Amalie var ude at blokere en 100% chance. Andrea brugte sin fysik og satte deres meget aggressive anføre på plads. Line placerede sig rigtigt og afviste mange giftige angreb. Cathrine underviste Slagelse i fysik og hurtighed. Og sådan kunne jeg blive ved.

Tilbage i hukommelsen står en perfekt afslutning med alt hvad man kan forlange af en fodboldkamp på højt niveau.

Jeg kunne ikke havde forstiller mig en bedre afslutning på vores fodboldrejse.

Tak piger, i er sku fantastiske 👍

Asbjørn

Søndag d. 11. juni Roskilde vs. Ringsted 1-1 (1-0)

U16-1 var til eksamen idag og opgaven blev løst, men præstationen var ikke overbevisende. Om det var gummi ben, varmen eller noget helt tredje fandt jeg ikke ud af.

Efter en uheldig start, hvor vi kommer hurtigt bagud 1-0, ser det tungt ud. Roskilde viser bedre fysik og spil. Ringsted ser mere fodbold fremfor at spille det. Vi kommer ikke først på bolden og Roskilde har stærke individualister.
Hvilket også udløser et straffespark til Roskilde, som de heldigvis skyder forbi må😳.

Ringsted er dog ikke helt ufarlige og det bliver i løbet af kampen til enkelte store chancer, som desværre ikke går i mål.
Men 10 minutter før tid løber Freja til baglinjen og sender bolden indover til Nicole, som får bolden sendt i mål til 1-1 med maven💪⚽️

De sidste 10 minutter, presser Roskilde for sejrsmålet men heldigvis uden resultat.

1-1, var nok til at vinde øst 2 rækken, hvilket er helt fantastisk.

Den gode nyhed er at sidste kamp på torsdag mod Slagelse kan spilles uden pres, hvorfor jeg forventer vi finder det flotte spil frem, som har sikret os første pladsen i øst 2 rækken.

Ses vi på torsdag?

Asbjørn

Søndag d 28. Maj Ringsted vs. Virum 2-1 (1-0)

U16-1, tak for en kamp som havde det hele. Høj sol, spænding, fight, mål og sidst men ikke mindst et godt og rigtigt resultat.

I starten af kampen, fulgte vi planen fra taktikrummet med ikke at bruge for mange kræfter på at presse højt, samtidig med at lukke deres midtbane ned, som vi tidligere har haft problemer med.

Ny opstilling og taktik sammen med modvind og et virumhold som pressede gav alligevel udfordringer for os. Virum havde bolden mest og fik også de første og største chancer. 
Men som halvlegen skred frem blev det en lidt mere jævnbyrdig kamp. Sidst i halvlegen får Lærke, spillet Freja fri, som hårdt presset får loppet bolden over en fremad stormende Virumkeeper til pauseføring 1-0💪😀.

I pausen taler vi om at vi før har været foran mod Virum og tabt, hvilket alle er enige om ikke skal gentages.

Foran 1-0 og med vinden i ryggen sidder Ringsted på starten af 2. Halvleg. Stolpeskud, hovedstød og to store chancer tæt under mål, Ringsted er millimeter fra at lukke kampen mod et opgivende virumhold.

Men som det altid er sket i kampene mod Virum, så kommer de igen og ud af ingen ting. Det lykkedes at overlistet et ellers bund solidt Ringsted forsvar og de udligner til 1-1 😳😱.

Øv, det måtte bare ikke ske. Fra at have fuld kontrol over kampen, lugtede Virum blod og viste godt spil og fik presset Ringsted.

Nu skulle der fightes og det blev der, 10 minutter efter udligningen viste Freja fight fra øverste hylde. En bold bliver spillet i dybden som Freja og 2-3 virumspillete jagter, virums målpige forlader sit mål for at sparke væk, men kommer for sent og i sammenstødet mellem 2-3 virumspillere en målpige og Freja triller bolden i mål til 2-1 til Ringsted 💪.

Sidst i kampen, viser Virum god moral og finder de sidste kræfter frem dog uden blive farlige. Ringsted vinder den første af to meget vigtige kampe💪

En solid og flot kamp som alle bidrog til, tak.

Næste kamp er på udebane mod Roskilde. En kamp der kan afgøre puljen, så jeg forventer vi giver den en skalle + moms til træning, det er NU vi skal vise vilje til sejr 💪.

De mundtlige eksamener starter imorgen, hvilket i ønskes held og lykke med🤞

I er for seje ⚽️⚽️⚽️

Asbjørn

 

Mandag d. 22. Maj Tuse vs. Ringsted 1-4 (1-3)

U16-1, der var mussestille i omklædningsrummet før dagens kamp mod Tuse. 14 piger lyttede til dagens oplæg, hvilket var aftenens første gode oplevelse.
Men havde pigerne koncentreret sig om at være stille og ikke lytte, blev jeg i tvivl om efter få minutters spil. Bagud 1-0 💦😱, det var lidt for tidligt at modtage den efterhånden obligatoriske spand vand i hovedet.

Det var for tidligt, for pigerne rejste sig og svarede hurtigt og eftertrykkeligt igen. Med 3 scoringer indenfor 5 minutter, var det Tuse som var både rundtosset og i knæ. Phuhaa, så havde pigerne alligevel hørt efter👍.

Efter denne meget hektiske start fandt kampen sin rytme, med Ringsted som det dominerende hold. Tuse havde naturligvis også chancer, dog uden at blive rigtig farlige.

Anden halvleg, starter ligesom første, dog med den krølle, at det var Ringsteds Freja Jensen som sender bolden op i hjørnet til stillingen 4-1. Så var den kamp afgjort. Tuse virke modløse/opgivne og var flere gange tæt på at komme yderligere bagud. Med blandt andet Sofie Jensen og Kristine Demuth på bænken sluttede kampen 4-1.

En solid og koncentreret indsats med 4 flotte mål, 3 af Freja og 1 fra Therese.

Nu venter to MEGET afgørende kampe, hvis vi altså gerne vil vinde rækken, med medaljer og pokal til følge. Den første mod Virum på søndag. Et Virum hold vi aldrig har vundet over (sidst tabte vi 2-3).

Men men men, først skal vi en uge igennem med mange fristelser. Først sidste skoledag efterfulgt af byfest. Jeg skal derfor på holdets vegne opfordre til omtanke, specielt lørdag aften. Alkohol er vanddrivende, altså væskedepoterne drænes ved indtagelse af alkohol (ja det virker lidt fjollet), dette kombineret med sol og 25 grader gavner IKKE væskedepoterne, som helst skal være fyldte om søndagen. Så har i hørt min aftenbøn 🙏 de næste 6 nætter.

Asbjørn

Mandag d. 1. Maj Ringstd vs. Roskilde 2-1(1-1)

Kære piger

Tak for en ualmindelig flot holdpræstation i dag. Træner, holdleder mv. er særdeles tilfredse, så i disse eksamenstider kan det meddeles at Ringsted Damefodbold U16 har opnået karakteren 12.

ALLE gav den en max gas, hvilket bevirkede vi havde styr på Roskilde i store dele af kampen. Spillet fungerede flot og det vigtige overtag på midtbanen havde afgørende indflydelse på kampen. I de perioder hvor vi ikke kunne bevare overtaget på midtbanen, viste Roskilde at de også havde høj klasse og var særdeles målfarlige.

Ringsted kom hurtigt i front efter 1 minut spilletid, ved at Cecilie opsnappede bolden og driblede forbi både forsvar og målmand, hvorefter bolden med en stille inderside blev sendt i mål.

Roskilde kunne ikke umiddelbart svare igen, hvorfor Ringsted dominerede med flot spil og kontrol. Efter 20-25 minutter i 1. halvleg, fik Roskilde tilkæmpet sig mere plads på midtbanen efterfulgt af en 100% chance som Amalie fik pareret ud til endnu en Roskilde spiller, som helt fri sparkede forbi målet. Roskilde dominansen fortsatte og et par minutter før pause udligner Roskilde.

Anden halvleg var et mere lige opgør, med chancer i begge ender. Forsvaret med Amalie, Krig, Møller, Line, Andrea og Emilie kæmpede heroisk og afviste alle Roskildes tilnærmelser. Midtbanen Sopher, Katinka, Therese, Lærke, Cille, Freja fightede, pressede og kombinerede fantastisk. Angrebet Camilla og Nicole løb mange forgæves men særdeles vigtige meter i forsøget på at dels at score mål men også spolere Roskildes opspil.

Afgørelsen faldt midt i anden halvleg, hvor kræfterne på begge hold var ved at være opbrugte. Camilla spiller en perfekt bold i hullet til Cecilie, som med endnu et indersidespark sender bolden op i krydset BOM 2-1.

Den sidste del af kampen presser Roskilde for udligning, heldigvis uden held og Ringsted kunne efter 80 minutter fejre sejren .

At min stemme gik i overgang midt under kampen skal jeg beklage, dette vil fremadrettet forsøgt afhjulpet ved at lægetasken opgraderes med Halls.

Men piger, bevar fokus og vær ydmyg, vi er hverken danmarksmester eller spiller på landsholdet, på lørdag venter endnu en særdeles svær kamp mod Slagelse, som mindst kræver samme indsats for at sikre sejren.

U16 Øst 2, har vist sig at være en særdeles jævnbyrdig række, hvor marginaler afgør sejer eller nederlag.

Referant: Asbjørn

Søndag d.2. April Allerød vs. Ringsted 1-0(1-0)

Så gik turen norpå til Allerød, hvor vi skulle spille forårets første kamp i Øst 2 rækken.

Vi kom foran efter 3 minutters spil på et angreb fra venstre fløjen, hvor Cille i en friløber fik trukket Allerøds målmanden helt ud af målfeltet. Målmanden fik afværget angrebet og fik sparket bolden ind på midtbanen, lige i fødderne på Sofie som sparker på mål 25-30 meter udfra, uden chance for målmanden at nå tilbage. Så 1-0 til Ringsted. Ellers bød 1. halvleg på et meget jævnbyrdigt spil, med et par chancer til begge hold.

2. halvleg blev desværre en noget "grim" affære! Midt i halvlegen begyndte Allerøds piger at virke meget frustrede.

Dommeren var desværre ikke i stand til at få stoppet, det unødigt hårde spil, riven med negle, skub og slag og grimme gloser der føg mod Ringsteds piger. 

Ringsted fik pådraget sig hele 2 gule kort i de sidste 4 minutter. Første gule kort var med Ringsted øjne helt ude i hampen. Vores spiller falder i nærkamp og Allerøds spiller vinder duellen, men hænger fast i hendes snørrebånd så hun også falder. Og så ude ved sidelinjen, og hun var ikke sidste spiller!

Vores andet gule kort udløses af en Allerød spillers frustration! Efter en tabt nærkamp med vores back, løber hun rundt for at erobere bolden tilbage nærmest med mord i øjene, hvor hun springer op på ryggen af vores spiller, da denne skærmer hende af, og hiver hende i trøjen, vores spiller tager fat i hende for at få hende ned fra sin ryg, og smider hende lidt for hårdhændet, ned på græsset. Der bliver korrekt givet gult kort! MEN Allerøds spiller skulle også have haft kort for sit vandvids hævntogt.

Men ellers en god kamp, med 2 dygtige jævnbyrdige hold. Så håber på en dommer til returopgøret der kan holde styr på begge holds piger, og dømmer fair begge veje.  

Referant: Marianne

 

Søndag d. 19. marts FC Damsø vs. Ringsted 2-5(1-3)

Næst sidste kamp i vinterturnering forgik ude mod FC Damsø. Første mål kom efter kort tids spil hvor Cecilie lavede en "Cille Classic" uden chance for målmanden, næste mål stod der også Cecilie på. Denne gang med et par driblinger helt foran mål og sikker afslutning. 2-0 til Ringsted. Så fik Damsø også lov til at komme til fadet.. På en bold som Ringsted ikke fik cleret ordentlig! 

Næste mål var på hjørnespark, hvor Sofie ligger den ind over, målmanden får sendt den ud til Kristine, som på et drøm af et skud sender bolden i fjerneste hjørne 3-1 til Ringsted.

Anden halvlegs første mål står der Freja på, Cecilie sender bolden ind foran Damsøs mål, og Freja var hurtig foran sin oppasser og fik sat bolden sikkert i mål. Så fik Damsø reduceret til 2-4. Sidste oficelle mål blev sat ind af Sofie på et frispark til slut resultatet 2-5,

Dejligt at se flere forskellige målscorer, men der er stadig en del der skal finpudses inden det for alvor går løs i forårsturneringen.

Referant: Marianne

 

Søndag d. 5. marts Ringsted vs. Virum Sorgenfri 1-1(1-1)

Et mildere vejr denne søndag, men en meget svær kamp. Virum var på dagen meget velspillende, og sad på det meste af spillet i første halvleg. Scoringen fra Virum kom efter knap 15 minutters spil, på et flot velplaceret spark udefra der sad helt oppe under overliggeren, uden chance for Amalie. 1-0 til Virum.

Vores midtbane fik aldrig rigtig fat i første halvleg og hvis det ikke var for et meget velspillende forsvar, der ikke efterlod mange chancer til Virum, så kunne vi have været stor bagud efter første halvleg.Knap 1 min. før pausen fik Ringsted tilkæmpet sig et hjørnespark. Efter et godt spark fra Sofie, fik Lærke og Krig i fællesskab puttet bolden i kassen til 1-1.

Anden halvleg fik Ringsted bedre gang i småspillet og havde flere gode kombinationer. De fik også spillet sig frem til et par store chancer som desværre ikke blev udnyttet. Set over hele kampen, så skal vi være meget tilfredse med uafgjort. Klart vores sværeste kamp i denne runde. Så tilbage til træningsbanen!

Referant: Marianne

Lørdag d. 24. februar Ringsted vs FC Damsø 6-0 (1-0)

Denne meget kolde, våde og blæsende eftermiddag tog Ringsted imod FC Damsø. Ringsted startede op i modvind og planen var, at spare på kræfterne til at anden halvleg og dermed have vinden i ryggen.

Med træner og træner datter sendt på weekend, måtte taktikken lægges lidt om. Dette klarede pigerne til UG. Og de sad på spillet igennem hele kampen.

Forsvaret sørgede for at Amalie fik en god dag på jobbet, med ganske få berøringer. Der var aldrig rigtigt fare på fære. Det var der derimod i den anden ende hvor midtbanen og angrebet med Freja i front, fik presset Damsøs forsvar helt i bund, med flere store chancer til følge.

Første mål kom efter ca. 30 min. spil hvor Freja fik driblet forbi et par forsvar og fik afslutttet. 

I anden halvleg fik vi så regnen og vinden i ryggen. Presset blev øget og 15 min. inden i halvlegen fik en storspillende Freja igen driblet sig igennem og satte en sikker afslutning. 2-0 til Ringsted.

Blot 2 minutter efter på et hjørnespark fra Sofie får Kristine sat foden på og 3-0.

Derefter går det stærkt, Sofie sætter sig på de næste to mål. Først et flot langskud udefra, der går ind over målmanden. Derefter et hård fladt velplaceret skud ude ved den ene stolpe.

Katinka afslutter målfesten med et skud som målmanden taber i nettet.

Flot spillet af alle piger, det var en sand fornøjelse at være vidne til.

Referant: Marianne

Søndag d. 5 Februar Roskilde vs. Ringsted 3-1(3-0)

På papiret skulle vi møde rækkens hårdeste modstandere. Roskildes piger var klar fra start, og fik hurtigt fundet et hul i forsvaret og efter 3 minutter, stod der 1-0 til Roskilde, fandt samme hul igen efter 10 minutter til 2-0, og fik efter 15 minutter udnyttet et hjørnespark til 3-0. Efter første chok fik lagt sig, fik forsvaret rimeligt godt styr på Roskildes dygtige angribere, og kun en dommer der ikke dømte flere klare offsides på Roskilde fik gjort livet "farligt" for Amalie på mål.

Ringsted var bestemt ikke udspillet! Vi havde flere store målchancer som ikke blev udnyttet optimalt. Men efter ca. 65 minutters spil fik Ringsted endelig udnyttet en af sine chancer, hvor Thea reducerede til 3-1.

Alt i alt et ok resultat, når vi nu ikke scorer på vores chancer. Det var tydeligt at Roskildes piger har lidt mere "hård på brystet" efter at have spillet øst i efteråret. Der blev spillet hårdt, men trods alt en lærerig kamp, som vi kan bruge i det forsatte arbejde til at blive klar til forårets øst 2 række.

Referant: Marianne

 

Søndag den 29. Januar, vinterbold KFUM vs Ringsted: 1-5 (1-2)

Søndag den 29. Januar, U16 1  KFUM vs Ringsted: 1-5 (1-2)

Årets første kamp er veloverstået. Pigerne beviste at de ikke havde glemt at spille fodbold henover vinteren. Ringsted sad på spillet det meste af kampen. Småspillet fungerede rigtigt godt og bolden blev spillet op. 

Ringsteds forsvar/midtbane fik hurtigt aflæst KFUMS taktik. Og der blev lukket af fra skud fra distancen, samt forsvars pigerne havde godt styr på deres hurtige angribere.

Ringsted kom foran efter knap 5 minutters spil hvor KFUM på hjørnespark fik hjulpet bolden i mål. Kort tid efter tog Cecilie turen ned af langsiden og afsluttede flot med en bold ind over målmanden. 2-0 til Ringsted. Så blev det KFUMs tur til at komme på måltavlen med et flot skud udefra, som Amalie var chanceløs overfor.

Derefter stod der Sofie på resten af målene og dermed lavde hun et hattrick.  Det ene var direkte på hjørnespark, de andre med asist fra Cille og Krig.

Dagens positive indsats var Emilie der måtte ned og spille back. Dette klarede hun til UG.

Referant: Marianne

 

Lørdag den 3. december 2016 vinterbo Virum vs ringsted 1-1(0-0)

Lørdag den 3. december 2016 var kursen sat mod whiskybæltet, for at møde Virum-Sorgenfri i vinterboldens anden runde. Hvis nogle havde forventet femstjernet faciliteter blev de slemt skuffet. Der var ingen omklædningsfaciliteter ej heller toilet, hvorfor enkelte piger måtte omklæde i en varevogn med tonede ruder, og dem der havde behov for et toiletbesøg, måtte forstyrrer en julefrokost i den nærliggende børnehave. 
Solen skinnede og kunststofbanen var god, så det blev en fin kamp. Virum-Sorgenfri med initiativet og mest i boldbesiddelse. Ringsted med et solidt forsvar og Amalie som sidste skanse, blev Virum-Sorgenfri ikke rigtig farlige. Ringsted var til gengæld farlige i deres angrebsspil, i første halvleg havde Freja og Nicole hver en 100% chance som desværre blev skudt lige på Virum-Sorgenfris målpige. 
Anden halvleg havde Thea og Emilie hver en fri løber, men sidste træk blev for langt, hvilket gjorde det nemt for målpigen i Virum-Sorgenfris mål. Ringsteds mål kom efter et frispark fra Sofie, som Nicole fulgte op på og Thea fik bolden i mål. 
Men som mod Roskilde, så vare kampen 80 minutter plus det løse, hvilket Virum-Sorgenfri udnyttede. Efter et Virum-Sorgenfri pres i de sidste minutter af kampen får de tilkæmpet sig et hjørnespark. Hjørnesparket bliver flere gange forsøgt sparket væk men ender hos en Virum-Sorgenfrispiller, som sparker bolden i mål. 
Kampen ender således uafgjort 1-1, en god kamp hvor flere ting fungerede men også nogle ting vi skal hjem og arbejde med. 
Referant: Asbjørn

Referater Vinterbold U 16 1 2016

Lørdag den 19. oktober, U16 1  Ringsted vs Roskilde: 1-1


I dag var Roskildes piger på besøg. Roskilde har i foråret spillet i U16 øst, så der var på forhånd ventet en hård kamp.
Med flere skader fra den "faste" trup og med 2 nye piger på holdet, var det en klar godkendt indsats fra de på dagen lyseblå Ringsted piger.
Første mål kom i hus med et flot hovedstød af Nicole...Som også var tættest på, at score senere i kampen, hvor bolden manglede 5 cm. for at ryge ind over stregen. Ringsted havde derudover flere mindre chancer, som Roskilde fik afværget.

I den anden ende kom Roskilde ikke til mange chancer. Ringsteds forsvar/midterbane fik lukket flot ned for Roskildes angribere.
De fik dog tildelt et set med Ringsted øjne uretfærdigt straffespark. Amalie var flot ude af sit mål og fik blokeret for bolden, hvor Roskildespilleren "faldt" over hende. Men Amalie lavede en flot redning og stadig 1-0 til Ringsted.
Ligeledes blev der dog korrekt dømt indirekte frispark på en tilbagelægning til Amalie, som blev taget op. Men denne chance fik Ringsteds forsvar også afværget. Med 1. minut tilbage fik Roskilde dog udlignet til 1-1 efter et flot velspillet angreb, som vi ikke fik lukket ned for.
Men en helt igennem en klar godkendt indsats, der lover godt for forårets U16 øst 2 pulje. 
Referant: Marianne

Referater U 16 1 Efterår 2016

Referater U 16 1 Efterår 2016

2. NOVEMBER - U16 1, PULJE 4: RINGSTED - NÆSTVED: 9-0 (5-0)

Færdigt arbejde. Hverken mere eller mindre. I kan selv kigge på stillingen. Ringsted Dame FK, som der står på øverste plads i U16 Piger 1, pulje 4. Otte kampe, 20 point, ubesejret med seks sejre og to uafgjorte. Selv målscoren endte bedre end Slagelse på andenpladsen. Puljevinder og oprykker til forårets mesterrække. Tillykke med det.

Og sikke en suveræn afrunding på efterårsturneringen, som Ringsted-pigerne ellers i de to foregående kampe havde holdt spændingen ved lige med begge mål i overtiden i 2-0-sejren over Nykøbing og den der neglebider af en 0-0-kamp i Slagelse i lørdags. Så derfor kunne man da godt lige få en nervøs trækning eller to på forhånd, når man som den udsendte referent befandt sig omkring Storebælt på vej hjemover ved kickoff. 20 minutter inde i første halvleg på høje tid at ringe Rasmus op på sidelinjen: ”Vi fører 3-0”. Pyh, og naturligvis ingen grund til bekymring.

For Ringsteds lyseblå krigere ved godt, hvornår det gælder. Og selvom undervurderingen måske lurede, var alle mand også efter headcoach Asbjørns dessiner med på, at i den slags kampe, er det bare med at sætte sig på begivenhederne fra første fløjt. Således også gjort, da Cille ikke skulle bruge mere end 30 sekunder på at bringe værterne på 1-0. Kursen var lagt, og den talstærke tilskuerskare, der var mødt frem, fik noget at varme sig på - det var tiltrængt i en efterårsaften, der viste vintertænder.

Derfra gik det slag i slag. Ingen tøven eller tilbagelænet hvilen på laurbærrene. Kunsten at spille sit spil, som det her hold også formår til en 9-0-sejr, når det kører i olie og granulat. Arbejdet skulle gøres færdigt, og det blev det. Referenten nåede frem ved 5-0, men fik genfortalt målscorerne. Og i storsejre af denne kaliber ingen grund til at gå hver eneste igennem. Blot konstatere, at der ikke var noget at komme efter for Næstved. Og selvfølgelig notere, at Andrea og Karoline kom på tavlen med deres første scoringer. Sådan.

Helt efter forskrifterne greb jubelscenerne om sig efter sidste fløjt. Champagnepropperne sprang sågar efter holdfotoet, for her i byen fejrer vi vore sejre. Med den perfekte tredje halvleg i klubhuset, hvor forældre fra nær og fjern havde dækket op med sandwich, hjemmebag og varm kakao ad libitum. Den slags varmer i den lille klub, hvor storheden for en aftenstund viste sig både i tabellen, på banen og udenfor. Tak for i efterår

Referant: Kurt Lassen

Lørdag den 29. oktober, U16 1 - pulje 4: B73 Slagelse - Ringsted: 0-0

Av, den trak tænder ud. Og negle helt ned til roden for dem, der så på. Karakterstyrke, når det gælder. Fysisk og mental fokus, når det sidste skal findes frem i gemmerne til at holde hele vejen hjem. For 0-0 var mere end den halve sejr, pointdelingen på den vindblæste skueplads i Slagelses forstæder lod antyde. Det var nemlig mere end rigeligt til at kunne afgøre det hele selv på hjemmebane mod Næstved på onsdag - både puljesejren i række 1 og ikke mindst oprykningen til mesterrækken.

Med en pelikan i ryggen fra vest på langs af banen havde holdet med medvind den altoverskyggende fordel i hver sin halvleg. Og da Ringsted lagde ud i den fordelagtige position uden at udnytte den fra distancen eller til synderligt gennemspillede chancer og dermed 0-0 ved pausen, var det da med bange Ringsted-anelser ved skriveblokken, da dommeren tog hul på de sidste 40 minutter. Det kunne næsten kun gå galt, men det gjorde det ikke.

Frygten skulle vise sig helt og aldeles ubegrundet, fordi ikke blot i mental modvind formår et sammentømret mandskab af gæsternes kaliber at stå sammen, men også i fysisk forstand kommer flere års indforstået spillemæssig kvalitet til sin ret, når der pinedød skal spilles langs jorden og med korte afleveringer. Faktisk det banale bevis på, hvordan netop det spil virker, når omstændighederne kræver det. En velfungerende midtbane, som rent faktisk formåede at skabe de chancer til fløje og midt for mål, som man ikke kom til i første halvleg. Både Freja, Cille og Katinka havde mulighederne til med lidt held at bringe gæsterne i front.

Men først og fremmest forsvaret demonstrerede over hele linjen fra Line, Krig, Cathrine og Andrea og til Amalie på kassen, at man ikke blot kan forsvare sig til 0-0 ved at losse sig ud af pres og problemer i 40 minutter. Man skal spille sig ud af dem. Og det gjorde de så. Naturligvis også med en vis portion fight og bolden ud af kommunen, når det spidsede til. Ej at forglemme en enkelt afslutning på overliggeren og et hug lige ved siden af, men Ringsted skabte som nævnt også chancerne i den anden ende, så 0-0 var i bund og grund det retfærdige facit.

Om formiddagen pakker de nisser ind, om eftermiddagen pakker de modstandere ind. Heller ikke i blæsevejr kan man sådan køre rundt med en flok lilla Ringsted-piger, der har besluttet sig for at gå hele vejen. Den sidste strækning venter på onsdag...
Referant: Kurt Lassen

MANDAG 24. OKTOBER: RINGSTED - NYKØBING FC: 2-0 (0-0)

Pyh, lige før lukketid. Sådan lige deromkring, hvor man stikker foden i døren, så den ikke smækker. I det 80. minut tog Terese sagen i egen hånd og på egne fødder inde foran kassen og leverede den forløsende scoring til 1-0. Endnu længere inde i tillægstiden spillede Katinka den dybe stikning til Cille, ét træk og plaf ind over keeperen til 2-0. Hvor svært kan det lige være?

Meget svært åbenbart på den første hverdag efter en uges tilbagelænet ferie at komme op i omdrejninger. Endda mod et undertippet Nykøbing-mandskab med en lang biltur i stængerne imod sig. Måske det netop var der, en god del af forklaringen lå. Undervurderingens svære balancekunst. For med den seneste kamp i Køge i nogenlunde frisk erindring, havde hjemmeholdet næppe regnet med at komme i problemer på hjemmebane efter 2-0 på Falster i det første indbyrdes opgør.

Og det kom de lyseblå faktisk heller ikke for alvor, for der stod ikke mange uudnyttede Nykøbing-chancer på notesblokken efter de 80 minutter. Men gæsterne fik alt for meget indflydelse på spillet, alt for meget boldbesiddelse, fordi værterne igen og igen forsøgte sig på enkeltmandspræstationernes vilje i stedet for at overlade arbejdet til bolden og kollektivet. Den hurtige positionsfodbold og boldomgang som er og bliver holdets styrke og varemærke tilsat de individuelle afslutningsfærdigheder, der også kendetegner Ringsted-offensiven.

Når det så er sagt, tjener det jo netop til hele holdets ære, at hver især arbejder tålmodigt videre på at komme i mål. For så også at få bolden det sidste stykke i mål. Kald det bare tålmodighedens arbejdssejr med masser af fysisk overskud til lørdagens gruppefinale i Slagelse.

Man kan ikke altid ose af overskud og spillelyst. Når man ikke gør det, er det faktisk også i orden at trække den hjem på defensive kvaliteter og evnen til at male videre i troen på, at det nok skal lykkes alligevel. Som det så også gjorde. Smukke, kolde og klare efterårsaftener bliver lige det hak flottere, når sejren kommer i hus. Og den kunne ingen tage fra Ringsteds lyseblå mesterrækkekandidater på første egentlige arbejdsdag efter ferien...
Referant: Kurt Lassen

TIRSDAG 11. OKTOBER: HB KØGE - RINGSTED: 0-4 (0-4)

Bedste kamp nogensinde af U16-pigerne? Tæt på.

Ikke mindst første halvleg mod den i fysisk forstand frygtede HB Køge-modstander, der heller ikke som i opgøret i Ringsted skulle få noget ud af de små svinestreger, som hverken hører skolegårde eller fodboldbaner til. Dem i lilla har en god vane som det bedste modtræk til den slags - at spille sig ud af problemer, og det gjorde gæsterne, så det var en fornøjelse at varme sig på fra sidelinjen.

I buldermørke, strid blæst fra øst og regnbyger til lige at toppe med undervejs var sådan en aften i udkanten af Herfølge egentlig ikke til hverdagsudflugt på den forkerte side af aftensmad og lige på nippet til at nå hjem igen i tide til landskamp. Men lige nu står der 1-0 til Montenegro på skærmen, og derfor endnu en grund til i stedet at glæde sig over at have overværet og prioriteret to gange 40 minutter med Ringsted U16 i aktion i stedet for landsholdet. Og igen sikke en første halvleg.

Ikke mindst Cille var on fire derude på venstrekanten, hvorfra hun nærmest egenhændigt afgjorde kampen i løbet af de første ti minutter. Efter blot fire af slagsen tog hun turen langs linjen og lagde det perfekte indlæg til en fri Nicole, der problemfrit kunne prikke Ringsted i front. Fem minutter senere beviste selvsamme Cille at det høje genpres betaler sig, da hun pressede keeper og forsvarsspiller i bund, erobrede bolden og sendte den i kassen til 2-0.

Hjemmeholdet arbejde faktisk stenhårdt og i højt tempo fra første fløjt, så end ikke 2-0-føringen gav anledning til at læne sig tilbage for gæsterne. Værterne tilspillede sig også muligheder, men hele Ringsted-forsvarskæden agerede disciplineret, resolut og hele tiden med klogt afspil i stedet for at forfalde til los ud af kommunen. Alt imens Amalie ryddede enhver tvivl til side, de få gange det lykkedes for hjemmeholdet at komme helt igennem.

Og fremad banen kombinerede Ringsted-midtbanen som den rene fryd i hurtige afleveringer eller lange ditto på de helt rigtig tidspunkter. Og nu vi snakker langt, var vi vel omkring 25 meter ude, da Sofie fem minutter før pausen hamrede frisparksafgørelsen ind til 4-0 på et drøn af et dykkersøm lige under overliggeren. Kort forinden havde Camilla holdt målfesten i omdrejninger til 3-0, da hun i feltet formfuldendt tæmmede Cilles hjørnespark til et hug op i taget.

Dermed ikke så meget andet end at køre den hjem i anden halvleg. Og undgå skader og hestehaler i de forkerte hænder. Så mens vi hyggede os ude på linjen på Tuds nyinkøbte mobile udskiftningsbænk, understregede de lilla grovfightere inde på banen, at de ikke er sådan at bide skeer med. Da slet ikke, hvis der er en bold med i spillet...
Referant: Kurt Lassen

U16 piger Række 1 - 14/9-16 Næstved-Ringsted 0-5

Så gik turen sydpå til Næstved. Efter den hårde kamp mod HB Køge kun 2 dage før, blev der arbejdet på at få flere småskadede spiller klar til onsdagens kamp. Målet var 3 point, samt at få skånet vores piger. Asbjørn fik lavet en del udskiftninger i løbet at kampen. Og enkelte spillere fik afprøvet nye pladser. 
Kampen var kun 2 minutter gammel da en meget veloplagt Freja satte første scoring ind, efter et godt sideskifte fra Cecile.  20 minutter senere var Freje endnu en gang på måltavlen efter en god frispilning fra Sofie. Så Ringsted gik til pause med en føring på 2-0.
Anden halvleg var kun 3 minutter gammel da Kristine trak frem på midten og lagde en perfekt aflevering til Freja som udplacerede målpigen til 3-0. Og Freja fik sit hattrick...Men Freja var slet ikke færdig endnu og efter endnu en god frispilning fra Sofie blev det til 4-0. Sidst mål var et indlæg fra Freja, hvor Camilla fik sat hovedet på til kampens slutresultat 5-0 til Ringsted.
Næstved blev aldrig for alvor farlige og med et enkelt skudforsøg lige på Amalie, havde forsvaret en godkendt indsats. Der blev brændt mange store chancer i den anden ende, hvor med lidt mere skarphed godt kunne være scoret en 5-6 mål mere. Men godkendt indsats af alle piger.
Referant: Marianne



                                                                                             Freja efter sine 4 målyes

U16 piger Række 1- 12/9-16 Ringsted-HB Køge 4-1

Første kamp i efteråret på kunst. Men det havde Ringsteds lyseblå piger heldigvis ikke glemt at spille på.

De lagde fra start et hårdt pres på HB Køge, som i første halvleg var presset tilbage på egen banehalvdel. Der blev tilladt fra dommerens side meget hård spillestil især fra HB Køge piger af, men han fandt dog endelig fløjten frem efter 29 min. Hvor Sofie på vej frem i banen blev totalt slagtet bagfra. Dette skete ikke ustraffet og Sofie fik sin hævn da hun på frispark satte bolden lige under overliggeren og fortjent 1-0 til Ringsted. 6 minutter senere fik vi hjørnespark hvor Cecilie sparker den ind over mål, og en altid klar Freja får sat foden på og 2-0 til Ringsted.
Anden halvleg var 7 minutter gammel hvor Katinka ligger en perfekt bold til Freja, som udplacere målmanden og 3-0 til Ringsted.
Så skal vi helt hen til 70 min. hvor dommeren for 5 gang ikke fløjtede for endnu en tydelig offside. Og HB Køge fik skudt lige på Amalie, som ikke kunne holde fast på den og der kom så en Køge spiller til og fik reduceret til 1-3. 2. minutter før tid var Ringsted igen i angreb og Freja fik lagt en bold ind i Køges målfelt. Først bliver Nicole groft sparket ned, hvor der godt kunne være dømt straffe og rødt kort. Men Cecilie kom hurtigt til og fik prikket bolden i mål til slutresultat 4-1.
Desværre for kampen var der mange fejlkendelser og grove forseelser der ikke blev dømt.
Men konklusionen på det hele, så blev det til en meget fortjent sejr, til Ringsteds hårdt kæmpende og velspillende piger.
Referant: Marianne

U16 pokalkamp d. 7/9-16: Ringsted- Roskilde 2-3

Ringsted fik besøg af Roskildes U16 øst hold. Dette gav på forhånd en del respekt og oplægget blev at vi skulle være defensive fra start. Roskildes piger var som ventet, også over os og fik lagt et hårdt pres i første halvleg, de fik spillet bolden godt rundt, og sad på det meste af spillet. Første scorring efter ca. 15 min. spil blev et lidt heldigt mål da Ringsted sparkede bolden væk, men der stod så en Roskilde pige i vejen som bolden ramte og røg derefter i mål, så 1-0 til Roskilde. Næste scoring var på et skud udefra der ramte undersiden af overliggeren og så desværre for Ringsted røg ned på den forkerte side af stregen. 
Til anden halvleg blev taktikken ændret og Ringsted skulle frem i banen, og være mere offensive. Dog fik Roskilde efter kort tid scoret på et flot gennemspillet mål. Men Ringsted havde ikke tabt gejsten selvom at de var bagud 3-0. De fik øget presset på Roskilde, og begyndte og sidde mere og mere på spillet. Camilla fik spillet Cecilie perfekt i dybden, og Cecilie kunne løfte den over målmanden. Ca. 10 min. før tid, sendte Cecilie bolden ind på midten til Freja, som efter et par flotte træk udplacerede målpigen. Reducering til 2-3. De sidste 10 min var Roskildes piger presset helt i bund, hvor Ringsted forsøgte med hårdt pres, at få det udlignende mål. Pigerne kæmpede det bedste de har lært, og fik brudt Roskildes spil... Flot spillet anden halvleg af Ringsted som vi vandt 2-1. 
Referant: Marianne

U16 piger Række 1- 24. August: Ringsted - B73 Slagelse

Ringsteds lyseblå piger var helt klar fra start. Forsvaret  lod ikke Slagelse komme til nogen store chancer i første halvleg. 1 mål til Ringsted kom efter 21 minutter hvor Cecilie på hjørnespark sendte bolden ind til bagerste stolpe hvor Freja satte hovedet på og 1-0 til Ringsted.
Første mål i anden halvleg stod der Cecilie på. Løftede bolden ind over målmanden til 2-0. 
Vi stod på sidelinjen og snakkede om at 2-0 var den farligste føring, og ganske rigtig. En unødvendig dribling af bagerste mand, som desværre gik galt og 2-1. Chokket over det uventede mål havde ikke nået og lægge sig. Da bolden blev givet op og spillet bagud, var Slagelse derimod helt klar og fik hurtigt eroberet bolden og sendt i mål til 2-2. (2 mål inden for det samme minut) Tingene kan hurtigt nå og vende i fodbold. 
Ringsteds piger sad på det meste af kampen, og de var forståligt skuffede. Men vi får chancen igen piger;-)
Referant: Marianne

U16 Piger Række 1 - 20. August : Nykøbing FC- Ringsted: 0-3

Første kamp i efterårsturneringen  bød på en tur syd på til Falster. Det var et hold vi ikke har mødt før, så det var med spænding hvordan vi stod i forhold til hinanden.
Men med onsdagens træningspas med Malawis tidligere landsholdstræner Eddie Ngonamo, var pigerne klar fra start! For som Eddie sagde, Football is a running game, and football is a thinking game. I høj grad fulgte pigerne disse vise ord. De sad på det meste af spillet kampen igennem. Nykøbing havde reelt kun 2 farlige målchancer, hvor imod Ringsted skabte den ene chance efter den anden, med flere 100 procents afbrændere. Vi skulle helt hen til 34 minut før Cecilie fik lagt en perfekt aflevering ind til midtbanen, hvor Sofie spillede en altid klar Freja, som kvitterede med mål. Næste mål skulle vi hen til 58 minutter inde i kampen, hvor Sofie på et drømme skud udefra løfter den ind over målmanden og så 2-0. Sidste mål blev scorret i sidste minut, hvor en altid godt figtende Nicole troede på det, og får snydt målmanden til 3-0 til Ringsted. 
Flot spillet kamp hvor forsvaret spillede utroligt sikkert og fik "afvæbnet" falster pigerne inden de kom på skudhold, bolden blev spillet frem i banen, småspillet fungerede godt og angrebet fik åbnet op for et utal af chancer ved indimellem også, at spille bolden bagud til midtbanen. Dog skal der arbejdes lidt med afslutningerne. Men pigerne viste de har gejsten, viljen og sammenholdet.
Referant: Marianne

Stillingen forår 2016 U15 Piger Mester (01)

 

    Klub    Kampe   Vundet   Uafgjort   Tabte    Score    Point   
1   Allerød Fodbold Klub   7 5 1 1 19 - 8 16  
2   Virum-Sorgenfri BK   7 5 1 1 18 - 8 16  
3   Tølløse BK   7 4 2 1 16 - 15 14  
4   Ringsted Dame FK   7 2 4 1 12 - 10 10  
5   HB Køge pigefodbold 1) 7 2 2 3 18 - 18 8  
6   BSF   7 2 2 3 12 - 17 8  
7   BSV/FC Holte 2) 7 1 2 4 7 - 11 5  
8   Espergærde IF 3) 7 0 0 7 5 - 20 0  

1) HB Køge pigefodbold indgår i et holdsamarbejde.
2) BSV/FC Holte indgår i et holdsamarbejde.
3) Espergærde IF er udeblevet fra én eller flere kampe.

U15 Piger Mester - 19. juni: BSV Holte - Ringsted: 0-0

Sommerferien stod for døren, og som om Ringsted-pigerne havde taget den der fodboldafslutning lørdag aften lige lovlig bogstaveligt. Som om, der var slukket for raketmotoren, næsen rettet mod badestrande og sofaer, og Asbjørns taktiktavle sendt i samme retning som den grønne henne i skolen fra på fredag: ”Forstyr ikke, vi holder ferie.”

Nå, men de lilla badegæster slap da fra turen nord for København med livet og et enkelt point i behold. Men det holdt hårdt - ikke mindst med en venlig tanke til årets officielle U15-veninde, Amalie. That’s what friends are for. Hele tre gange måtte hun trække hundrede procents-redninger op fra mirakelposen, og i to tilfælde måtte hun sætte sin lid til henholdsvis stolpe og sammenføjning for at komme imellem Holte-afslutningerne.

Efter en ellers ret så jævnbyrdig første halvleg i strid Ringsted-modvind havde både Freja og Therese chancen for at bringe de lilla i front, men mulighederne i den anden ende var også så tilpas markante, at 0-0 ved pausen var det fordelagtige udgangspunkt for gæsterne, for nu skulle medvinden udnyttes den anden vej. Det blev den ikke. Holte steppede op i sammenspil, Ringsted steppede lidt ubeslutsomme rundt og formåede ikke at sætte sig på magtens overtag på midtbanen, og derfor blev vindens fordelagtighed mere til en tilfældig gang enkeltmandspræstationer og spredte chancer. I den forkerte ende var chancerne langt større, men i en sidste krampetrækning fik de midtsjællandske helte lidt mere struktur på offensiven, og på trods af afslutningsfestens tømmermænd var fightermentaliteten såmænd til at få øje på. Så det kunne da godt være tippet til 1-0 i Ringsted-favør, men retfærdigt havde det ikke have været.

Derfor var det ene point noget at lune sig på. Og fjerdepladsen i tabellen en realitet. To sejre (den ene på skrivebordet), fem uafgjorte og et enkelt unødvendigt nederlag til Tølløse som forårets facit. Fornemt. Og fortjente sommerferie-is under Den Gule Triumfbue ved Solrød på hjemturen. En sejr havde nok udløst McFlurry, men Sundae var på tilbud til en tier, og det passede fint til lejligheden

To træningspas mandag og onsdag - og SÅ sommerferie. Ha en go én...
Referant: Kurt Lassen

U15 Piger Mester - 11. juni: Ringsted - Virum-Sorgenfri 1-1 (0-0)
Efter en hård og varm weekend i sidste uge med deltagelse i Madsby pigecup. Var pigerne med styrket sammenhold, klar til endnu et opgør, da Virum Sorgenfri kom forbi Ringsted. 
Det meste af kampen sad Ringsted på. Der var fllere flotte skudforsøg fra begge kanter, der fløj forbi Virums mål.
Virum var aldrig helt farlige i første halvleg, og der var kun en reel chance som Amalie var ved lige ved at misse.(Eller skulle Amalie bare se om tilskuerne stadig var vågnesurprise

Vi skal helt frem til 50 minutters spilletid, før første mål bliver scorret. En tilbagelægning til Amalie som hun desværre ikke får cleraret ordentligt og får sparket lige ud i fødderne på en Virum spiller som kvittere med mål. 1-0 til Virum. Men de lyseblå piger, gav ikke op, og taktikken i taktikrummet, gav i dag bonus:-) Cille lagde en perfekt friløber på tværs til Freja, som flot udlignede til 1-1 efter 64 minutters spilletid. Kort efter havde Cille fundet "fidusen" Og lagde endnu en perfekt aflevering til Freja. Men denne blev aldrig rigtig farlig. Virum var tæt på til slut med et skud på mål, men Amalie lavede en feberredning og kampen endte uafgjort.
Det havde med lyseblå farvede Ringsted øjne, også været ufortjent at Ringsted havde tabt denne kamp. De viste flot spil og figthede flot. Alt i alt en god og underholdende kamp.
Referant: Marianne

  

U15 Piger Mester - 28. maj: Ringsted - Allerød: 1-1 (0-1)

Bragende sommervejr og blå himmel, men den lyseblå farve på Ringsteds hjemmebanedragter var nu allermest iøjnefaldende denne eftermiddag i pigernes U15-mesterrække. Nogle måtte mene at håbet er lysegrønt, men som værterne fightede sig tilbage mod topholdet fra Allerød, var både håbet og facit lyseblåt. For det var et overordentligt fortjent point til Ringsted-pigerne, der med lidt held i sprøjten også var endt med alle tre.

Hvis det ikke havde været fordi, at hjemmeholdet brændte mere end solen de første 20 minutter havde alle tre point også været inde for rækkevidde. Freja, som havde taget forskud på og pigeraketten næsten bogstaveligt, demonstrerede et forbilledligt løbepensum op og ned ad banen kampen igennem. Hun skulle selvfølgelig have scoret på friløberen og blankt mål efter fem minutter, akkurat som hun var mega-uheldig et kvarter senere, da hendes hug tog undersiden af overliggeren og ramte på den forkerte af stregen i nedslaget. Men hendes fortsatte og utrættelige indsats på fløjen tjener til inspiration for alle med ambitionen om at gøre en forskel.

Som eksempelvis Amalie også gjorde på en friløber i modsat retning, da hun frygtløs gik ned i Allerød-angriberen med kurs mod Ringsted-målet. Faktisk de lyserødes eneste oplagte målchance i kampens første halve time. De fik så én til, da værternes forsvar lod en lyserød spadsere forbi ude foran feltet, efter at have taget bolden med på turen med hånden, og hun hakkede den op i krydset uden chance for Amalie. Noget af en dukkert lige før pausen.

Ekstra pres på hjemmeholdet, der måtte vinke farvel til en skadet Katinka og Nicole undervejs, så ikke meget udskiftning at gøre godt med efterhånden som depoterne blev tømt i sommervarmen. Men alle hankede op i sig selv og gav, hvad de havde i sig i 2. halvleg. Når Krig tænder ild i både øjne og støvler, skal man ikke gøre sig de store forhåbninger om at komme forbi der - noget nær ungdomslandsholdsklasse fra anføreren, bliver vi nødt til at notere fra de neutrale pressepladser.

Og når man fighter og tromler videre og tror på det, lidt i modsætning til den lettere slatne indstilling i Espergærde i søndags, kommer chancerne også. Den største af dem på et indlæg fra Freja, der resulterede i hånd på bolden, mens dommeren pegede på straffesparkspletten. Sopher hårdt, fladt og sikkert ved den ene stolpe til 1-1. Og således blev det. Et point og lørdagens altoverskyggende farve forblev lyseblå...
Referant: Kurt Lassen

U15-Pige Mester I: Espergærde-Ringsted: 2-0 (1-0)

Tre ugers turneringskamppause sætter åbenbart sine spor. Mod et på papiret og i tabellen bedømt overkommeligt hjemmehold, måtte Ringsteds lilla raketter konstatere, at tændingen var noget nær forsvundet. Ikke at den var en decideret fuser, men gnisten manglede i en grad, at det kostede dyrt på bundlinjen. Og når hverken kantspillet eller det hurtige pasningsspil på midtbanen fungerer, skal der ikke meget fysik til at bringe raketten ud af kurs. Den fysik havde Espergærde i både højde og drøjde og udnyttede klogt og fortjent til at afgøre kampen til en endelig 2-0-sejr.

Let skydække og en strid vind over det nordsjællandske forårsland lagde en dæmper på varmen, så der var god basis for at løbe igennem. Men som om bilturen sad i benene før pausen, for der manglede både bid og insisterende fysik i løbeturene. Ringsted sad periodevis på spillet, men manglede de sidste 20 procent, når der skulle løbes i bund for hinanden. Både fremad og hjemad. Kald det bare uinspireret og lettere ideforladt søndagsfodbold uden indbyrdes kommunikation.

Det blev ved tegningen til et par chancer kreeret over kanterne med en frispilning af Nicole og et enkelt forsøg fra distancen af Cille som bud på scoringsforsøg til gæsterne, der ikke formåede at udnytte medvinden. I stedet kom de i modvind, da bolden efter en lille halv time ikke blev ekspederet væk på kanten af feltet, og Amalie ikke havde en chance på den lynsnare afslutning helt op i taget af kassen til 1-0-føring.

Jo, momentvis pres mod Espergærde-målet i 2. halvleg, men udover en friløber mod slutningen til Freja, ikke så farligt, at det gjorde noget. Og forinden kunne det også være blevet 2-0, hvis ikke Amalie havde sat sig imellem på udsparksfriløber den anden vej. Opgøret blev så endegyldigt afgjort til netop 2-0 kort før tid. Ærgerligt men selvforskyldt nederlag. Og et studie i kunsten at være eller ikke være klar, når det gælder, som synes at udgøre et træningstema de kommende uger...  (Espergærde senere taberdømt)
Referant: Kurt Lassen

U15 Piger Mester - 1. maj: Ringsted - HB Køge: 3-3 (1-2)

Forår, 1. maj og kampdag. Trækronerne stod i lysegrønt rundt om kunststofbanen på den smukkeste eftermiddag, som måske nok kunne være endt endnu flottere, hvis alle tre point var trillet ind på kontoen mod HB Køge. Men når man gør regnebrættet op var 3-3 retfærdigvis et meget godt billede på en kamp, som hjemmeholdet i store perioder sad solidt på, men i andre og afgørende momenter mistede grebet om - ikke mindst det si...dst kvarter, hvor gassen gik af ballonen, overtaget på midtbanen forsvandt, og gæsterne fik udlignet til 3-3.

Ellers først og fremmest en demonstration i god moral efter den pauvre indsats og nederlaget til Tølløse for 14 dage side. I dag et helt anderledes oplagt kollektiv, der spillede for hinanden, og momentvis også fandt de hurtige afleveringer og løsninger frem, men som under pres mod slutningen også forfaldt til losseri ud af kommunen i stedet for at spille sig ud af problemerne.

Og så endnu mere en magtdemonstration i individuel sparketeknik, da Sofies frispark i den grad blev udslagsgivende og kampafgørende. Første gang efter 22 minutter, da hun udlignede den nok så ufortjente Køge-føring, som faldt efter ti minutter på et afrettet indlæg i eget mål. Shit happens, Krig, og bolden havde i forvejen faretruende kurs mod netmaskerne. Kunsten at kværne forbilledligt videre var forskellen fra Tølløse-opgøret.

Værterne havde ellers forsøgt sig både bredt og smalt, men en enkelt tur på venstre kant og indlæg af Cille til Frejas flugter havde fortjent en bedre skæbne. Hug udefra af Katinka og et Sopher-frispark lige over var andre gode bud. Men det afgørende af slagsen faldt altså 22 minutter ind i halvlegen, da Sofie hamrede den i nettaget fra 20 meter. Tre minutter senere bankede hun den på overliggeren. Så det var på ingen måde fortjent, at HB Køge kunne gå til frugt og vand med en 2-1-føring efter et gennembrud over venstre kant kort før pausesignalet.

Men et determineret hjemmehold viste, hvad der skulle til i begyndelsen af anden halvleg. Fuld skrue og pres på. Og Sofie gentog uden dikkedarer kunststykket fra første halvleg. Rundt regnet 20 meter igen, og denne gang endnu mere klinisk klistret ind i krydset. 2-2 og fortsat pres, da Freja minuttet efter knokler sig igennem i højre side, og Køge-keeperen fumler på indlægget, så Nicole kan prikke den ind til 3-2. Altid, som i altid, lægge pres på med muligheden for at udnytte modstanderens usikkerhedsmomenter og fejl.

Derefter, som indledningsvis nævnt, tabte Ringsted-pigerne lige så stille pusten. Ikke fysisk, for formen er topfin, men initiativet og boldholderiveren på midten, og det gør man ikke ustraffet mod en flok høje tonsere fra nabostorbyen. Derfor var 3-3 også et retfærdigt og for Ringsted aldeles brugbart resultat at bygge videre fra. Og solen skinner stadig...
Referant: Kurt Lassen

U15 Piger Mester - 17. april: Ringsted - Tølløse: 0-3 (0-1)

Vi skal en tur i den engelske klicheordbog: Wake up call eller kollektiv offday. Eller måske tøsesuperligaundskyldningen: ”Vi var ikke klar”. Ligegyldigt hvad forklaringen måtte være, var søndagens og anden kamp i forårets mesterrække en påmindelse om, at man ikke kommer let til noget som helst - heller ikke point i fodboldkampe. Der skal arbejdes hårdt for hver eneste af slagsen, fightes i hver eneste nærkamp, løbes i bund på hver eneste meter, fuld koncentration om hver eneste aflevering.

Ringsteds forårspremiere på hjemmebane i strid blæst og tæt på vintergrader kastede også modgangens kuldegysninger af sig. Når ingenting lykkes, tændingen bare udebliver, gejsten forsvinder og modstanderen løber med det hele, dukker lige netop alle de negative klicheer op, og dem kan man sagtens hænge sig i. Ingen grund til det. Kunsten er i stedet at isolere 70 minutters spilletid til den nedtur, det var, lære af den, og videre i teksten. Så vi isolerer dem lige i et kort omrids her:

Et halvtyndt straffespark, der dog sagtens kunne dømmes, så de situationer skal man forsøge at undgå: 0-1. Sovemedicin skal man ikke tage i forsvaret midt under en fodboldkamp: 0-2. Off side-kendelser, der ikke bliver dømt, er svære at gardere sig imod: 0-3.

Ti minutters dominans før pausen, hvor det tre gange lykkedes at komme over kanterne hos henholdsvis Cille og Freja, kunne være faldet heldigere ud, men når den del af gameplanen ellers forsvinder resten af kampen, forsvinder også Ringsted-varemærket. Når heller ikke småspillet, de hurtige afleveringer og den offensive gejst er til stede, er der ikke meget andet end fight og Amalies redninger tilbage.

Og fighten var ikke nok mod et Tølløse-hold, der havde taget ved lære af det modsatte opgør og 1-4-nederlaget til Ringsted for et par uger siden i vinterturneringen. Som om Tølløse ville det mere og satte sig både fysisk og mentalt på opgøret. Og altså resultattavlen. 0-3 og tilbage til studiet - og træningsbanen. Når man har lært af den sidste, er næste kamp altid den vigtigste...
Referant: Kurt Lassen

U15 Piger Mester - 6. april 2016: BSF - Ringsted: 2-4 (1-4)

Første kamp i forårsturneringen for U15-1. Og sikken en opvisning af de lilla gæster den første halve time. Fem minutter før pausen rundede Therese med et velplaceret hug fra kanten af feltet Ringsted-målshowet af til 4-0-føring, og så var den kamp ligesom afgjort. Hvis det ikke lige havde været for en uheldig BSF-reducering kort før pausen og endnu en scoring fem minutter inde i anden halvleg, mens Ringsted var i underta...l, var der aldrig kommet et sekunds spænding ind et opgør, der på forhånd var bagt op til med en anelse nervøsitet og spænding.

Godt nok Forstædernes Skræks andethold, men med boblere fra førsteholdet og suppleret af en håndfuld talentfulde U14-spillere, havde træner Asbjørn kørt det tunge taktiske forberedelsesarsenal i stilling til mødet med BSF. Men som i Tølløse i weekenden førte Ringsted-pigerne mere end effektfuld bevis for, at vintertræningens målrettede flid rækker så rigeligt til at kunne blande sig i Mesterrækken.

Efter et kvarter var Freja allerede blevet spillet dybt til flotte assister fra højrekanten to gange, og i begge tilfælde fulgte Nicole afleveringerne op inde foran kassen til både 1-0 og 2-0. Fem minutter senere leverede Sopher kampens detalje fra rundt regnet 20 meter og et drøn op i det lange hjørne til 3-0, inden Thereses afrunding af målshowet.

Jo, det kunne sagtens være blevet til flere af slagsen i den periode, men 4-0 behøver jo ikke nødvendigvis være den farligste føring. En clearing af Katinka på stregen lige før pausen og en fremragende dobbeltredning af Amalie kort før tid kunne kunne have tippet føringen yderligere, mens Cille og Lærkes mareridt over afbrænderen i sidste minut nok koster en lur henover bogen til læsebånd i morgen. Til gengæld tog Cille sit lidt hårdt dømte gule kort i stiv arm. Og så skriver vi ikke om dem, dommeren undlod at uddele til hjemmeholdet. Lad det være en reminder om, at der bliver gået til den, og at kroppen skal med i spillet.

Gæstfriheden var dog til at få øje på hos både BSF-forældre og trænerstab, der tog omsorgsfuldt fat i 112-logistik og udstrakte hænder, da Nicole faldt hårdt til jorden og slog ryggen i en tackling. Stor forskrækkelse til hurtig udrykning af professionelle fagfolk i både ambulance og lægeambulance. Nicole blev scannet på hospitalet, og er ifølge Marianne ok, men bliver på sygehuset natten over for observation. Godt at mor Karina var med og god bedring til Nicole...
Referant: Kurt Lassen

VINTERBOLD U-15 piger 1-2 (Pulje 4)

 

    Klub   Kampe  Vundet  Uafgjort  Tabte  Score  Point  
      1   Ringsted Dame FK      7    6     1   0 38 - 5   19  
    2   Viby IF      8    6     1   1 31 - 9   19  
    3   Tølløse BK      8    6     0   2 27 - 12   18  
    4   Herfølge/Køge       8    5     0   3 26 - 14   15  
    5   Sorø Freja      8    4     0   4 21 - 22   12  
    6   Næstved I.F.      8    2     0   6 12 - 30    6  
    7   Taastrup FC      8    2     0   6 11 - 36    6  
    8   AIK 65 Strøby       8    2     0   6 7 - 22    6  
    9   Borup IF      7    1     0   6 9 - 32    3

Lørdag den 2. april 2016: Tølløse - Ringsted: 1-3 (0-1)

End ikke med et hængeparti tilbage mod Borup i vinterturneringen kan Ringsteds U15-piger hentes i tabellen. Suveræn førsteplads og ubesejret henover et vinterhalvår med masser af flid og træningspas både indendørs og udendørs, der lover godt for forårsturneringens noget skrappere tegning med mesterrække-modstandere på stribe.
Men det har også været lidt for let de sidste mange kampe, og derfor kærkommen modstand og en lidt mere jævnbyrdig affære i Tølløse, der ditto er på programmet i forårsturneringen om 14 dage. Alligevel ingen alvorlig tvivl om sejren efter 70 minutters spilletid på den vindblæste bakketop i det midtsjællandske. Først i de døende sekunder kom hjemmeholdet på tavlen til 1-3 efter en ellers suveræn feberredning af håndboldkeeperdimensioner fra Amalie, der kampen igennem demonstrerede, at den ekstra målmandstræning, som hun har fået i netop Tølløse, gør hende til en usvigelig sikker sidste skanse.
Tvivlen om kampens udfald lå faktisk alene i dommerens fløjte, da han formastede sig til at melde en offside på Cille midt i første halvleg. Som åbenlyst ikke var der, så Cille afsluttede demonstrativt efter fløjten havde lydt, og det må man ikke. Gult kort. Og efterfølgende rødt for brok. Uretfærdigt, såmænd, men lærestreger er til for at, ja, lære af dem Langt hjem med en mand i undertal, men heldigvis var de lilla gæster allerede på 1-0 i den kraftige modvind, da Katinka efter ti minutter spillede Freja i dybden til en friløber og sikker scoring.
Med forsvaret på dupperne og fighterviljen helt fremme i støvlesnuderne sled et både afbuds-, skades- og udvisningsramt Ringsted-mandskab sig igennem til pausen, og med vinden i ryggen i anden halvleg formåede de endda at udbygge føringen. Tre minutter inde fandt Thea ligeledes hurtiglynet Freja på en stikning til et køligt hug til 2-0. Midt i halvlegen omsatte Nicole en frispilning midt for mål til 3-0.
Og således en magtdemonstration af, at selvom de lyseblå/lillas varemærke nok er den finpolerede, småspils-tekniske positionsfodbold med fart over kanterne, kan de altså også godt finde ud af at tonse igennem - for hinanden...
Referant: Kurt Lassen

Onsdag d. 30. marts 2016: Taastrup vs. Ringsted 0-11(0-5)

De i aften lilla piger var draget til Sengeløse, for at spille årets første kamp på græs! Banen var absolut ikke i bedste forfatning, så træneren frygtede for pigernes bentøj, men de holdt heldigvis. Pigerne var totalt dominerende og Taastrup havde ikke mange besøg på Ringsteds banehalvdel. Og blev aldrig fo alvor rigtig farlige.
Første mål kom efter 5 minutters spil hvor Camille efter indkast, driblede forbi bagerste mand ...og sat bolden sikkert i mål til 1-0.
15 min. senere var det Therese der efter en god aflevering fra Freja, kopierede Camillas mål og der stod 2-0.
Fem minutter efter fik Taastrups deres bedste chance, hvor Amalie rammer bolden forkert ved en tilbagelægning og den ryger direkte ud til en Taastrup spiller. Som så var alene med Amalie. Men Amalie fik på flot vis selv afvist angrebet.
22 min. Freja tog et flot løb på højre kanten og lavede en perfekt aflevering på tværs til Camilla som sikkert sætter den ind til 3-0.
32 min. Freja ligger endnu en bold ind fra højre kanten, som Cecilie får sparet i mål 4-0
33 min. Aflevering fra Cecilie til Nicole, som tager et træk og sætter bolden sikkert i mål til 5-0
39 min. Nicole igen med et flot langskud placere bolden i ”trekanten”6-0
55 min. Nicole scorede et vaske ægte hattrick med et hård fladt spark udefra. 7-0
58 min. Cecilie fra v. kant i sin kendte stil. 8-0
64 min. Katinka ligger en flot stikning ind i målfeltet som Freja sikkert sætter ind 9-0
67. min. Cecilie fra v. kant igen 10-0
69 min. Hjørnespark godt lagt ind i feltet af Sofie, Krig får sat R…. på og får scoret til slutresultatet 11-0
Ikke den mest spændende kamp resultatmæssigt, men man kan glæde sig over, at der var hele 7 forskellige målscorer. Træner Asbjørn havde en rolig dag på jobbet, og kunne nyde pigerne klare denne opgave selv til UG.
Referant: Marianne

Lørdag d. 19. marts: Næstved - Ringsted: 1-6 (1-4)

Kan nok være, at Næstveds træner tog sig så tilpas resignerende ud mod slutningen af slaget på den blæsende udebane ved landevejen i Herlufmagle, at han så sig nødsaget til at få frustrationerne ud. Så i stedet for at hanke op i sine egne, gav han sig til overfuse Ringsted-lejren for overhovedet at melde sig til vinterturneringen. At det ikke lignede noget at komme her og være så gode som et kommende Mesterrække-hold og spill...e hans hold baglæns ud i plovfurerne.

Men den hoppede Asbjørn nu ikke på og svarede diplomatisk for sig, fordi klubben faktisk ikke har kendt til Mesterrække-rangeringen før for kort tid siden, og der i øvrigt ikke lige var andre rækker at melde sig til, hvis Ringsted ville spille vinterbold. Og det vil de lyseblå eller til udebanelejligheden i lilla. God træning kan man altid bruge, og ja, Ringsted-mandskabet var som hold betragtet en klasse bedre end Næstved-pigerne, og den solide 6-1-sejr kunne sagtens have udviklet sig til en tocifret gevinst. Men hvor der er kunstgræs, må der spilles, og der var da kompetent modstand at finde på flere pladser. Der var ingenlunde tale om en gåtur i parken eller a walk in the park, som de siger henne i England.

Er da sikker på, at værterne sagtens kunne bruge dagens modstand til at få pudset defensiven af. Akkurat som Ringsted kan bruge ethvert spilleminut til at få smurt alle tandhjul i det fremadrettede spil inden forårsturneringen.

1-0 efter hjørnespark da Frejas afslutning bliver rettet af til et selvmål (8. minut), 2-0 da Cille hakker udefra på en perfekt stikning fra Therese (18.), Cille fisker bolden og hugger til 3-0 (27.), totalt gennemspil i hele maskinrummet og spids til Freja, der afslutter, inden Nicole løber bolden den sidste centimeter over stregen til 4-0 (30.), forsvar på sovemedicin og 4-1 kort før pausen (33.), Sofie i feltet og op i nettaget efter hjørnespark til 5-1 (42.), inden Nicole runder af til 6-1 på et perfekt indlæg fra Sofie efter en time.

Såmænd, pligtsejr. Ringsted aldeles ubesejret i vinterturneringen. Men herfra ingen sure miner over, at det er for dårligt, at I er så gode...
Referant: Kurt Lassen

Søndag den 13. marts: Ringsted-AIK 65 Strøby: 8-0 (4-0)

Fotografen nåede ikke forbi det allerede nu sagnomspundne Tuds Taktikrum, som er blevet etableret i klubhuset og efter sigende fremover kan sætte ethvert Ringsted-pigehold på hjemmebane op til sejr. I hvert fald frekventerede Asbjørn & Co rummet inden vinterturneringskampen mod Strøby, og udførelsen af taktikken lod vel kun tilbage at ønske, at sejren ikke blev to-cifret.

For hele vejen igennem var det reelt spil til ét ...mål fordelt med fire kasser i hver halvleg. Både tid og plads til rokade, forårsafpudsning og hug på stolper og overligger uden det på nogen måde bragte den ubesejrede position i vinterturneringen i fare.

Den hurtige kampforløb lyder som sådan:
1-0 Cille-solo (7. minut)
2-0 Therese efter gennemspil i feltet (8. minut)
3-0 Freja-flugter efter hjørnespark (18. minut)
4-0 Cille - tackler bolden i kassen (33. minut)
5-0 Sopher - ude fra venstre side og direkte op i modsatte kryds (43. minut)
6-0 Cille på indlæg (47. minut)
7-0 Sopher - på fornemt Camilla-driblearbejde (51. minut)
8-0 Camilla - spillet perfekt dybt til en friløber (63. minut)

Så en ganske jævn målfordeling over hele kampen. For den neutrale observatør også et studie i den hurtige boldomgang og et pasningsspil, der skal blive udslagsgivende, når modstanden bliver stærkere i forårets løb. Selvom der ikke noget at sige til, at hver enkelt også bliver en smule overmodig og får lyst til at drible igennem på egen hånd, når målene rasler ind. Men styrken ligger tydeligvis i kollektivets efterhånden gennemtrænede afleveringsspil, som er en fornøjelse at se på...
Referant: Kurt Lassen

Ringsted Damefodbolds U15-piger havde guld om halsen, da de søndag aften tog hjem fra DBU Sjællands Final Indoor-stævne i Roskilde-hallerne.

I suveræn stil vandt Ringsted-pigerne U15 Pige AB-rækken, og kan dermed kalde sig sjællandsmestre.

Klubben fortæller fra stævnet:

“Første kamp mod BSV-Holte viste sig at være nøgleopgøret til guldet, da Ringsted-spillerne viste god moral ved at komme tilbage fra både 0-1 og 1-2 og vinde opgøret med 3-2. Derefter var der kun én vej med sikre sejre i de sidste tre kampe, 5-1 over Tølløse II, 3-0 over Tølløse I og 4-0 over Snekkersten. Og dermed brede smil over hele linjen til præmieoverrækkelsens guldmedaljer om halsen, SM-vinder-T-shirts og pokalen højt hævet i hænderne”.

Mens indendørssæsonen blev afrundet med stil, har U15-pigerne også trænet for fuldt blus to gange om ugen udendørs hele vinteren og spillet træningsturnering, inden det går løs i DBU-turneringen i foråret.

Ringsted Damefodbold satser på to 11 mandshold i forårsturneringen, og hører gerne fra flere piger, der har lyst til at prøve kræfter med fodbolden.

På billedet ses U15 Sjællandsmestreen fra Ringsted: Bagest: Freja Jensen, Cecilie Berlin, Kristine Demuth. Forrest: Therese Elmhoff, Katinka Nehm Lassen, Camilla Elmhoff.

SØNDAG DEN 7. FEBRUAR: RINGSTED - VIBY: 2-2 (1-2)

Moral er vigtig i fodbold. Endnu mere hvis den er ikkeeksisterende. Det er den i allerhøjeste grad på et sammentømret U15-mandskab, der måske nok ikke leverede den mest chanceskabende og effektive kamp i vinterturneringen. Men alene på moralen kunne hjemmebanens lyseblå trøjer forlade banen med højthævede pander og et 2-2-facit, som i alt for lang tid ellers så ud til at vippe til Vibys fordel. Og det havde på ingen måde været... i overensstemmelse med spil og chancer.

Viby udnyttede før pausen den halvkraftige medvind til både 1-0 og 2-1 på flotte afslutninger udefra. Den ene i åbent spil, den anden på frispark. Begge uden chance for Amalie. Heldigvis så Therese imellem de to scoringer sit snit til at spille Cille fri på tværs, så 1-1 efter et kvarter sørgede for, at Viby-føringen ved pausen var til at have med at gøre. For ret beset havde gæsterne ikke mere at komme med igennem alle 70 minutter på de forårsmilde kunstbaner. Jo, albuer og små svinestreger, men til alt held var der også dommer på til denne udgave af det såkaldte arvefjendeopgør.

Ej at forglemme masser af teknisk finesse hos værterne, som vintertræningens knofedt gav åbenlyse eksempler på i midtbanens bestræbelser på at spille sig ud af problemer. For man spiser og vokser åbenbart både godt og med raketfart på Viby-kanten, men den slags kan man sagtens se sig ud af med lidt teknisk snilde, og derfor sad hjemmeholdet også efter pausen totalt på spillet.

At der så lige skal lidt mere effektivitet i indlæg og afslutninger, flere forsøg til udefra og så videre, var en anden snak. Selv om den forstummede tre minutter før tid, da Sofie lagde frisparksbolden til rette 20 meter ude i venstre side. Kapow ind under overliggeren til 2-2. Og dermed er Ringsted fremdeles ubesejret i vinterturneringen...
Referant: Kurt Lassen

SØNDAG DEN 24. JANUAR: RINGSTED - SORØ-FREJA: 5-0 (3-0)

Selv ikke i tæt tåge lader det sig gøre at skjule, at adskillige halvkolde og til tider sure træningspas henover vinteren giver bonus på kampbanen. For ikke nok med, at Sorø blev sendt hjem med et forsmædeligt nederlag, så blev Ringsted-sejren effektueret på en facon, som fodbold tager sig bedst ud: Opspil nedefra med hele banens bredde i brug, hurtige kombinationer og afslutninger fra både distancen og klods hold. Endda... af et hjemmehold med flere afbud og skrantende eller halvsyge spillere i lyseblåt.

Før pausen var det ikke Sorø-Freja men Ringsteds Freja, der splittede det hele ad. Med utallige rush op langs højrekanten og hele tiden sat perfekt i scene på den korte aflevering eller i dybden, sendte hun bolde ind foran Sorø-kassen i en lind strøm. Efter fem minutter var det Camilla, der udnyttede flot til 1-0. 13 minutter inde tog Sofie efter solidt Ringsted-pres chancen udefra - med venstre - og hakkede bolden i kassen til 2-0. Og kort tid efter var det Thereses tur til at udnytte et indlæg fra Freja.

Efter pausen tog Cecilie affære på den modsatte kant og skulle blot bruge to minutter på at lukke kampen endegyldigt til sejrscifrene 5-0. Først med et gennembrud og fladt indlæg til en fri Lærke og minuttet efter med den klassiske Cille-ballonafslutning over i det lange hjørne.

5-0 kunne være blevet til 10-0. Sejrscifrene lidt ligegyldige så længe, der falder fem kasser fra fem forskellige. Ej at forglemme den ene feberredning af Amalie, et forsvar i overlegen balance, samt en offensiv, der på trods af afbud og roterende positioner demonstrerer, at hele holdet hænger i til træning og tænker og spiller i den enhed, som et holdsamarbejde går ud på.

Og heldigvis man ikke skulle skrive med tæerne på en kølig grå dag - med varme tanker til Sorø Kommune for at blive under dynen...
Referant: Kurt Lassen

ONSDAG D. 25. NOVEMBER: RINGSTED – HERFØLGE/KØGE 3-1 (1-1)
Til trods for at det væltede ind med afbud det sidste døgns tid, og vi havde flere ”nye” piger med viste Ringsted pigerne gode takter.
De første 20 minutter var Ringsted totalt dominerende og fik lagt et højt tryk på Herfølge/Køge som ikke havde mange besøg på vores banehalvdel. Men vi manglede lige det afgørende ”held” til, at få afsluttet inden for målrammen. Efter 20 min. havde H/K deres første chance et frispark u...defra, som Amalie næsten havde hænderne på, men som strøg over hende og i mål 0-1 til H/K, ikke helt fortjent set med Ringsted øjne. Men blot 5 min. senere fik Sofie udlignet til 1-1 efter et skud udefra som snød målpigen.
2. halvleg var kun 2 min. gammel da Cecilie i sin velkendte stil løb fra sin oppasser og skød udefra og løftede bolden ind over målmanden og 2-1 til Ringsted. Næste mål skulle vi helt hen til 3 min. før tid, hvor Cecilie spillede bolden ind i målfeltet og ? spillede videre til Freja som ”hugger” den i mål til slutresultat 3-1 til Ringsted.
Stor ros til ALLE piger i dag, sammenspillet fungerede rigtigt godt. Det var en nydelse og se hvordan midtbanen fik gang i små spillet, og fik lagt nogle gode afleveringer. Cille og Freja ydede en kæmpe arbejdsindsats på fløjene med flere gode indlæg i målfeltet. Forsvaret havde godt styr på H/K pigerne og det blev ikke til mange mål chancer. Flere af pigerne spillede idag pga. afbud på uvante pladser og gjorde det rigtigt flot
2 gule kort fik vi desværre også i 2. halvleg. Men det kan ikke helt undgås, når man spiller for at vinde. Så det er ok piger kom igen;-)
God arbejdsindsats og velfortjent sejr til de lyseblå piger.. Vi er mange der glæder os til at følge jer de næste kampe..
Referant: MD

U15 Piger 1 Efterår 2016 (01) (Pulje 2)

 

    Klub   Kampe   Vundne  Uafgjort  Tabte   Score  Point  
1   BSV/FC Holte      9    6    2   1 24 - 13   20  
2   Kalundborg GB      9    6    1   2 18 - 5   19  
3   Tølløse BK      9    6    1   2 28 - 16   19  
 
4   Ringsted Dame FK      9    4    4   1 18 - 11   16                          
5   Viby IF      9    4    2   3 13 - 10   14                          
6   Herfølge-Køge Pige FC      9    4    0   5 14 - 21   12                          
7   Greve Fodbold      9    3    2   4 20 - 21   11                          
8   Roskilde Pigefodbold      9    2    3   4 22 - 25    9                          
 
9   Sorø Freja      9    0    3   6 12 - 28    3                          
 
10   Lynge-Broby IF      9    1    0   8 12 - 31    3

MANDAG DEN 19. OKTOBER: RINGSTED - TØLLØSE: 1-2 (1-1)

Lige en hurtigt overflyvning i farten mod Jylland skrevet direkte ind i status. Den sidste skulle blive den første. Sidste kamp blive det første nederlag i efterårsturneringen. Såmænd, et fortjent et af slagsen, for gæsterne vadede specielt i første halvleg i chancer, men på en fremragende ballonscoring fra distancen - en Cille-signatur, som vi har set så mange gange i år - kom hjemmeholdet alligevel foran midt i første halvleg, og først mod slutningen lykkedes det gæsterne at omsætte presset til udligning.

I anden halvleg kæmpede de lyseblå raketter det bedste, de havde lært. Men tændingen gik lidt af farten, mens et fysisk betonet Tølløse-mandskab spillede sig til den afgørende friløber og afgjorde kampen på et velplaceret lob i fart. Smuk scoring. Og selvom der var muligheder i kampens døende minutter, lå det halve hjemmehold og tog sig til knæ, ankler og resten af kroppen med skader på stribe, da dommeren fløjtede af for dette efterår. Lad os kalde det et mere end godkendt ét. Fire sejre, fire uafgjorte og et enkelt nederlag til sidst. Det har været en fornøjelse.
Tid til at puste lidt ud, bygge videre og tage vinterens nye udfordringer til sig med oprejst pande. Tak til Kenneth for indsatsen. Velkommen til Asbjørn som byggemester. I har et solidt fundament at fortsætte arbejdet på...
Referant: Kurt Lassen

MANDAG D. 5. OKTOBER: RINGSTED - ROSKILDE: 2-2 (2-0)

Av, den gjorde nas. Lyset slukket og udligning til 2-2 dybt inde i overtiden. Og så var det heller ikke værre. Ringsted er stadig ubesejret, Roskilde havde sine chancer på blandt andet overliggeren i det hårde tryk, de lagde mod slutningen, og lærepenge er noget, man betaler alle 70 minutter af en fodboldkamp.

2-2 var ikke nødvendigvis den fortjente udligning mod et ellers veloplagt hjemmehold, der kreerede så mange gennems...pillede muligheder spredt flot i dybden fra specielt Therese og Sofie før pausen. Forsvaret stod solidt og deltog fremadrettet, mens fløjene kom til både indlæg og egne afslutninger. Sidstnævnte resulterede i føringsmålet midt i halvlegen, da Cille på egen hånd snød to mand i venstre side og hakkede i den klassiske bløde bue i fjerneste målkryds. Fuldt fortjent 1-0-føring, som Sofie fulgte op på med et ditto klassisk slangehug fra distancen, som keeperen måtte give fortabte på. 2-0. Cruisecontrol resten af halvlegen. Eller snarere total Ringsted-dominans.

Men vi nævner det gerne igen - og igen: Man skal score på sine chancer, hvis man vil vinde fodboldkampe. Eller i hvert fald lige putte en ekstra ind, så man ikke lander i salig landstræner Ricard Møller Nielsens gamle lærdom om, at 2-0 er den farligste føring. Det havde det talstærke publikum (næsten udsolgt i fremragende efterårsvejr på kunstbanen til en halvleg i sol og én i lygtepælenes skær) egentlig ikke fornemmelsen af. Den sejr var så sikker som amen i Sct. Bendts Kirke. Men nej, et koncentrationssvigt og et dumt reducerende mål til 2-1 efter en times spil, og så altså trykket på lysknappen til 2-2 i den allerdybeste overtid.

Hey, og igen, så var det ikke værre. Ærgerligt i momentet, men stadig opmuntrende i tabellen. Otte kampe, fire sejre og fire uafgjorte. Der skal lidt hjælp til og en sejr i sidste efterårskamp over Tølløse mandag efter ferien til for at vinde turneringen. Godt med lidt pres på til finalen. Og under alle omstændigheder en langt over godkendt indsats af de henholdsvis lyseblå og lilla i efterårsturneringen. Hep, hep...
Referant: Kurt Lasen

MANDAG D. 5. OKTOBER: RINGSTED - ROSKILDE: 2-2 (2-0)

Av, den gjorde nas. Lyset slukket og udligning til 2-2 dybt inde i overtiden. Og så var det heller ikke værre. Ringsted er stadig ubesejret, Roskilde havde sine chancer på blandt andet overliggeren i det hårde tryk, de lagde mod slutningen, og lærepenge er noget, man betaler alle 70 minutter af en fodboldkamp.

2-2 var ikke nødvendigvis den fortjente udligning mod et ellers veloplagt hjemmehold, der kreerede så mange gennems...pillede muligheder spredt flot i dybden fra specielt Therese og Sofie før pausen. Forsvaret stod solidt og deltog fremadrettet, mens fløjene kom til både indlæg og egne afslutninger. Sidstnævnte resulterede i føringsmålet midt i halvlegen, da Cille på egen hånd snød to mand i venstre side og hakkede i den klassiske bløde bue i fjerneste målkryds. Fuldt fortjent 1-0-føring, som Sofie fulgte op på med et ditto klassisk slangehug fra distancen, som keeperen måtte give fortabte på. 2-0. Cruisecontrol resten af halvlegen. Eller snarere total Ringsted-dominans.

Men vi nævner det gerne igen - og igen: Man skal score på sine chancer, hvis man vil vinde fodboldkampe. Eller i hvert fald lige putte en ekstra ind, så man ikke lander i salig landstræner Ricard Møller Nielsens gamle lærdom om, at 2-0 er den farligste føring. Det havde det talstærke publikum (næsten udsolgt i fremragende efterårsvejr på kunstbanen til en halvleg i sol og én i lygtepælenes skær) egentlig ikke fornemmelsen af. Den sejr var så sikker som amen i Sct. Bendts Kirke. Men nej, et koncentrationssvigt og et dumt reducerende mål til 2-1 efter en times spil, og så altså trykket på lysknappen til 2-2 i den allerdybeste overtid.

Hey, og igen, så var det ikke værre. Ærgerligt i momentet, men stadig opmuntrende i tabellen. Otte kampe, fire sejre og fire uafgjorte. Der skal lidt hjælp til og en sejr i sidste efterårskamp over Tølløse mandag efter ferien til for at vinde turneringen. Godt med lidt pres på til finalen. Og under alle omstændigheder en langt over godkendt indsats af de henholdsvis lyseblå og lilla i efterårsturneringen. Hep, hep...
Referant: Kurt Lasen

LØRDAG DEN 26. SEPTEMBER: VIBY - RINGSTED: 1-1 (0-1)

Ubesejret. Eller arbejdssejr. Nå nej, uafgjort. Og på bundlinjen fint nok. Flot scoring af Freja kort før pausen på Mikkas assist. Men også unødigt presset tilbage i store dele af første halvleg, om end hjemmeholdet ikke kom til de store chancer. Det gjorde Ringsted heller ikke efter pausen, men sad fuldstændig på spillet, og skulle selvfølgelig have holdt den hjem til sikre tre point, hvis det ikke lige var for et forkert dømt frispark kort før tid. Og hvis det ikke lige var fordi, tingene udviklede sig, som de efterhånden har for vane mod Viby. I aldeles uheldig og usympatisk retning.

Træner, holdleder, forældre og ikke mindst spillerne bruger ret meget tid på deres passionerede fritidsinteresse. Det skal være sjovt, socialt og som man siger også kompetenceudviklende både fysisk og mentalt. Evnen til at fungere i et sportsligt kollektiv, komme i god form og selvfølgelig konkurrere på en sundt grundlag. Selvom vi hverken er på superliga-niveau eller taler om levebrødspigespillere, er der en vis ærekærhed, konkurrencementalitet og vindervilje naturligt forbundet med at udvikle sig som fodboldspiller. Også for U14 og 15-pigespillere. Og også for dem, der følger med - til træning, i klubhuset, på ud- og indlandsture, bag rattet i bilerne og på sidelinjen til kampe.

Derfor er der til tider en grænse for, hvad man skal stå model til af DBU Sjælland-blåstemplede dommere, der løber rundt med en lille Napoleon i brystlommen og med dun på hagen forsøger at sætte sig på hele verdenssituationen på en vindblæst fodboldbane en lørdag middag in the middle of nowhere. Der hviler et stort ansvar på ledere og forældre i hverdagen i forhold til en vis opdragende og afbalanceret indflydelse, når adrenalinen koger i sport. Ansvar i forhold til fairplay og god opførsel. Omvendt betyder det ikke, at der er carte blanche til at veksle alle de mange timer og engagement til nikkedukkens accept af unødig magtudøvelse fra en enkelt dommer.

Jo, Kenneth skal som oftest holde sin kæft, og bruger alt for meget energi og verbal frustration på dommere under kampene. Det siger sig selv, at det er forfejlet ledelse. Fokus skal være på spillerne og spillet. Udelukkende. Den anden magtkamp vinder man aldrig, og er i øvrigt dårlig og uacceptabel opførsel i forhold til de unge mennesker, man skal lede igennem en sportskamp. Mod Viby var dommerens demonstrative adfærd i forhold til Ringsted-træneren forudbestemt, og han ventede blot på muligheden for højlydt at irettesætte ham. På et tidspunkt, hvor Kenneth ikke gjorde sig fortjent til det. Urimeligt, men man ligger lidt som man reder.

Og ja, jeg har også som forældre pligt til at klappe i, bakke op og understøtte en fritidsaktivitet under høj intensitet ved min voksne og afbalancerede tilstedeværelse. Men nej, jeg lader ikke upåtalt en dommer dømme et indirekte frispark til hjemmeholdet, fordi der kort før tid og midt under et Viby-angreb er trillet en forstyrrende bold ind på banen fra banen ved siden af. Det hverken tilsiger min retfærdighedssans, mit timeforbrug på min klub eller almindelige forstand på spillet. Aldrig i livet. Slet ikke når selvsamme dommer forfægter sin beslutning efterfølgende.

Egentlig burde jeg også have adresseret modstanderholdets trænere og forældre, der røg i flæsket på dommeren for at få ham til at indberette Ringsted-træneren efter kampen. Eller som ved klubhuset kommenterede Ringsted-forældrenes indblanding fra modsatte side. Hallo, det er fodboldkamp, og der er ikke uddelt plastre til at sætte for munden for alle ved indgangen. Med de små svinestreger udført af albuer, støvler og grøn spilledragt undervejs, afstedkommer det naturligvis hørbare reaktioner undervejs. Og lydniveauet har ellers aldrig fejlet noget ved hjemmeholdets sidelinje, når Ringsted har været på besøg. Ikke at det ligefrem betyder, at vi skal forsvare bygrænsen med høtyve, tjære og fjer næste gang, Viby kommer på besøg. For vi er forhåbentlig alle sammen faldet ned igen inden.

Akkurat som vores spillere var det i dag. Måske spillet ikke helt fungerede efter intentionen, men som indledningsvis nævnt, er Ringsted i enten lilla eller lyseblåt fortsat ubesejret. Og i dag sejrede de stort i ordentlig opførsel.

Det gjorde jeg som voksen måske ikke helt til punkt og prikke, men til tider må ret også være ret...
Referant: Kurt Lassen

MANDAG D. 21. SEPTEMBER: RINGSTED - SORØ FREJA: 4-1 (2-0)

Vist ingen grund til at tærske langhalm på den kamp. Kald det bare en pligtsejr, og den slags er nødvendige. For 4-1 var på ingen måde retvisende for styrkeforholdet mellem de nu stadig ubesejrede værter og bundholdet fra Sorø. Dobbelt up havde måske været mere passende med et hug på overliggeren, en tvivlsom off side og chancer på nogenlunde konstant samlebånd, hvis man ser bort fra de ti minutter i hver halvleg, hvor... hjemmeholdet unødvendigt overlod initiativet til gæsterne. Eller lad os sige i de perioder, man forfalder til modstandernes fysisk betonede nærkampe og losseri. Så snart bolden kører langs jorden i vanlig og hurtig kombinationsstil henover midten, kanterne spillet skarpt i dybden og forsvaret trykker op og deltager i selvsamme kombinationer, er den lyseblå offensiv noget nær skræmmende.

Det var da også på den vis, at Ringsted fik kontrol og overtag på både bane og måltavle efter godt fem minutter, da Cille blev spillet igennem i venstre, et par træk og fladt ved fjerneste stolpe til 1-0. Nicole fulgte op til 2-0 ti minutter senere på en perfekt pasning fra Freja. Dermed var vejen også banet til Sofie for en tur i marken efter pausen efter en halvlegs perfekt ferieafløsning mellem målstængerne. Nicole overtog handskerne, mens Freja fuldendte sin assisterende rolle i første halvleg som målscorerens dobbelte afslutter efter pausen. Først ved bageste stolpe til 3-0 på et indlæg fra Cille og et kvarter før tid med hammeren tæt under mål til 4-1. Sorø-reduceringen i forsvars- og ferieforvirringen havde udelukkende kosmetisk betydning, for Ringsted-sejren var aldrig tilnærmelsesvis i fare. Den var alene et spørgsmål om størrelsen.

Tre sejre og to uafgjorte i efteråret taler sit eget tydelige sprog i forhold til selvtillid og tro på tilværelsen i U15 Piger 1, pulje 2: Et fortjent tophold med masser at byde på både offensivt og defensivt. Tophold har det med tiltrække fans, og end ikke faldende efterårstemperaturer og et regntruende scenetæppe kunne afholde byens borgere fra at drage til topfodbold på opvisningsbanen. Således observerede aftenens udsendte både børn, voksne, teenagedrenge og cockerspanieler langs sidelinjen i det tilstundende tusmørke...
Referant: Kurt Lassen

FREDAG D. 11. SEPTEMBER: HERFØLGE-KØGE - RINGSTED: 1-3 (1-1)

Hjemme 20.30 til Vild med Dans, peperoni-pizza og fedtede fingre på tastaturet. Fredag og fodbold ud på de sene timer, men sikke en fremragende afslutning på ugen. Ringsteds U15-tøser ligger på førstepladsen i tabellen, i hvert fald natten over, og kunne gå på weekend efter en overordentlig velfortjent og i bund og grund sikker 3-1-sejr på udebane over Herfølge-Køge.

End ikke efterårets begyndende raslen med bladene..., klaprende tænder og paraplyer på blæstens afveje kunne dæmpe det gode humør, der bredte sig på og uden for banen i Herfølge og helt frem til sejrs-kampråbet, da Cille på en friløber fra venstre kant, besluttede sig for at afslutte fra distancen og køre den helt over i det fjerne kryds af kassen til 3-1. Da manglede der rundt regnet fem minutter på uret, og de tre point var hjemme.

Forud for det egentlig unødvendig spænding om udfaldet, da hjemmeholdet efter et kvarters total Ringsted-dominans, overtog kommandoen resten af første halvleg. Brændte friløbere, fingerspidserne på et langskud og endelig 1-0-føringsmål af Sofie fra kanten af feltet på en følt ballonbold over keeperen, blev afløst af tilbagetrukken usikkerhed og los ud af kommunen uden troen på egne spillemæssige evner og en ufortjent 1-1-udligning.

Heldigvis vendte troen og dominansen tilbage. Med de dyder, som kendetegner et hold af spillere, der først og fremmest kender hinanden i afleveringsspillet frem ad banen, fighten i forsvaret, de dybe stikninger til Cecilie - og Sofies afslutninger på dødbolde med en genial en af slagsen til 2-1 fem minutter efter pausen. Herfølge-Køge blev faktisk spillet ud af banen i anden halvleg, men hang på alene fordi resultattavlen igen, igen ikke stod mål med antallet af Ringsted-chancer igennem en hel kamp.

En halvleg som beviset på, at her i byen spiller vi teknisk fodbold. Med hurtige, indforståede og gennemtænkte afleveringer. Fordi vi både har holdet og spillerne til det. Så det sprudler helt op i smilebåndet på banen og hos os, der ser på. Så lader vi de andre om at losse ud af kommunen...
Referant: Kurt Lassen

MANDAG DEN 31. AUGUST: LYNGE-BROBY - RINGSTED 0-1 (0-1)

Bliver kort og hurtigt. Klokken sent hjem på en mandag. For både piger og forældre. Og ikke mindst Lærke. Godt at høre, at hun har det godt. Ambulancen var sidste bil ud af Frederiksberg, og tak for gode folk til at tage sig af Lærke, da hun måtte forlade banen med vejrtrækningsproblemer.

Inde på banen og i spillemæssig forstand masser af drama. Som i sidste ende stod lysende klar på den ikke eksisterende måltavle: 0-1. ...Ærkerivaler, lokalbrag og hvad man ellers kan hæfte på af klicheer mod Sorø- og Viby-mandskaber har noget i sig. Sidste sommeraften i august på kunstgræs mod Lynge-Broby var ingen undtagelse.

En af den slags helstøbte holdindsatser, fodboldmandskaber kan leve længe på. Fordi alle kæmpede for hinanden, men også hver især bidrog med teknik, løbevillighed og taktisk forståelse. Ej at forglemme de rigtige afleveringer og afslutninger fra både distancen og tæt på. Samt clearing og sammenspil i forsvarsregionen fremad banen, og når det brændte på. Og redninger fra Amalie - den største af slagsen naturligvis det tynde straffespark kort før tid, som hun ikke havde fingrene på, men helt sikkert i blikket sørgede for at psyke straffesparkskytten til sende ved siden af mål smiley

En udligning til 1-1 ville på det tidspunkt have været himmelråbende ufortjent. I hvert fald målt på chancer. Sopher med et drøn på stolpen i første halvleg, Cille på en selvskabt friløber kort efter og Kristine med hovedstødsmuligheden efter hjørnespark. Cille fik dog mere end rettet op sin afbrænder med en perfekt timet inderside og følt afslutning fra midt i feltet i kassen ved fjerneste stolpe efter indkast og en halv times spil.

På det tidspunkt havde gæsterne været under gedigent pres et kvarters tid, men det var også alt, hvad værterne reelt havde at komme med, selvom Ringsted indstillede sig lidt mere på defensivens dyder efter pausen. Alligevel tilspillede De Lilla sig fremdeles hovedparten af chancerne - hvis man altså lige så bort fra det straffespark, der heldigvis røg helt ud i hampen.

To uafgjorte og en sejr i efterårssæsonens første tre kampe. Flotte takter. Fortjente resultater...
Referant: Kurt Lassen

Lørdag d. 22. August, Ringsted-Kalundborg 0-0

FREDAG DEN 14. AUGUST - GREVE 2-RINGSTED: 2-2 (1-1)

Sensommertemperatur omkring de 25 grader, lang første skoleuge og fredag i stængerne og første turneringskamp i benene mod den store støvsugerklub i Greve. Og så tage derfra med et enkelt point, hovederne hævet højt og fornemmelsen af, at et hold, der træner sammen, har lært hinanden at kende igennem årene, har flettet sociale relationer, og som tror på endnu et turneringsprojekt, kan nå langt som... hold.

Helstøbt begyndels...e på efterårssæsonen for enden af motorvejsvejarbejdet. I en ret så voldsom sidevind, som træerne langs sidelinjen tog en smule af farten af. Ej at forglemme kunsten af tæmme en bold. Det kan man nemlig se - i den kollektive forståelse, i det indforståede positionsspil, i den tekniske og hurtige boldomgang - at et Ringsted-mandskab i lilla mestrer til fulde, når alle er klar i både fysisk og mental forstand.

Egentlig en drømmestart på sæsonen, da Cille efter blot otte minutter blev spillet dybt fra midten og af to omgange i sololøbet mod Greve-keeperen fik bolden sendt i nettet til 0-1. Efter et kvarter måtte hun nøjes med at se sin friløber-afslutning tage stolpen, og Frejas halvflugter havde også fortjent en bedre skæbne efter 25. I stedet udlignede hjemmeholdet efter standardsituationens hjørnespark. Og i det hele taget lidt for meget standard, da Greve også kom foran på en hurtig et-to-kombination stort set inden 2. halvleg var kommet i gang. Altså, standard på det måde, at det har vi set før: Masser af chancer, mens modstanderen scorer på sine få.

Chancerne var også langt i lilla-overtal i dag, men heldigvis fik Cille proppet endnu én i kassen til 2-2 fladt fra distancen efter værternes føringsmål. Og selvom chancer og overtag i spil på statistiktavlen også burde være faldet ud til Ringsteds fordel på måltavlen, var det den helstøbte holdindsats, den indbyrdes spilforståelse og glæden ved at komme i gang og på pointtavlen, der gjorde totaloplevelsen mere end positiv. Også for os, der så på...
Referant: Kurt Lassen