  |
|
Spændende kamp for U13 mod Solrød.
I kampen mod Solrød var der knald på fra start. Ringsted lagde bedst ud og fik skabt en række flotte chancer allerede tidligt i kampen, hvilket da også endte ud med føringsmålet fra Josephine ca. midt i halvegen. Samtidig i den modsatte ende af banen fik Solrød skabt en smule, men ikke noget forsvaret og Elizabeth ikke kunne klare. Ringsted blev ved med at skabe chancer, og holdt forsvaret kørende, lige indtil få øjeblikke før pausen, hvor Solrød desværre fik luret en aflevering ind foran mål som de ikke var blege for at udnytte. 1-1 ved pausen.
2. halveg var meget jævnbyrdig og begge hold fik skabt nogle store chancer, med en masse flotte afleveringer, hvor hele forældrerækken ude på siden skreg og hoppede hver gang. Specielt de sidste 10 minutter af kampen var hektiske. Både fordi pigerne var trætte, men samtidig også fordi de gav det allersidste de havde i sig. Kampen forbliver dog som ved pausen, 1-1.
Overordnet set en flot kamp og der blev kæmpet til sidste fløjt af alle!
|
|
|
|
Ny sejr til U13 pigerne mod Hvalsø
Til kampen mod Hvalsø, havde træneren sat sig for at prøve et andet spilsystem end vi plejer, i første halvleg og forsøget gik sådan set okay, dog med lidt for mange chancer til Hvalsø - som også fik bragt sig foran men som halvlegen skred frem fik vi vores chancer for udligning, hvilket vi også fik udnyttet til halvlegstillingen 2-2.
Fra 2. halvlegs start gik vi tilbage til vores vante måde at spille på, hvilket også ændre på spillet - vi fik klart mere spil igang, lukket godt af bagude og bolden var mest på Ringsted fødder. vi havde dog ikke held med at få scoret trods nogle okay chancer.
til sidst i kampen lykkedes det at afsluttet en god solo tur med en scoring og dermed et slutresultat på 3-2 til Ringsted.
Flot kamp af alle igen og en rigtig god fight, specielt af Freja idag. |
Onsdagen kamp var mod Vipperød, som er ubesejret efter de første kampe.
Vipperød er oprykkere som os og vi mødte dem en træningskamp i opstarten, en tæt kamp vi vandt med 1-0.
Men nu var det point på spil og Vipperød er kommet bedre fra start end os.
Kampen kom igang og startede meget lige, dog i et lidt sløvt tempo - tydeligt at holdene havde respekt for hinanden og skulle se hinanden an.
Første halvleg sluttede 0-0 og uden de store chancer.
I halvlegen talte vi om at vi skulle til spille med flere afleveringer op gennem banen istedet for de lange afleveringer, samtidig skulle vi have lukket deres front angriber helt ned.
Anden halvleg kommer igang og vi fører bolden frem med korte pasninger op midt banen og bolden bliver spillet frem til Emily, som knusende sikkert scorer til 1-0 til os. Som halvlegen går får vi mere styr på Vipperød og havde det ikke været for et godt Vipperød midter forsvar var vores føring helt sikkert blevet udbygget.
Samtidig for vi lukket godt af for deres frontløber som hele tiden er på spil, men vores midter forsvar dækker hinanden godt af og derfor kommer Vipperød ikke frem til de store chancer.
Midt i anden halvleg for vi hjørne i venstre side og Signe trækker ud for at sparke og som vi har øvet bliver bolden lagt godt til rette og med rette fart og præcision, scorer Signe direkte på hjørnespark! (godt være vi skal træne det lidt mere).
Resten af halvleg har vi styr på begivenheder og lukker godt af.
2 point mere på kontoen, efter en rigtig flot 2. halvleg og mod et godt spillende Vipperød hold.
God kamp af to hold som viste at der spilles flot pigefodbold uden for Københavns området!!
Som spillet kører lige nu, kan vi næsten ikke vente til næste kamp - næste onsdag 9. maj hjemme mod Hvalsø.
|
| Herover scorer U13 pigerne i kampen mod Vipperød mål direkte på hjørnespark, målscoren er Signe Nørgaard |
Uafgjort mod Taastrup 0-0
Lørdagens kamp mod Taastrup FC, var en kamp mod en af rækkens forhånds favoritter så det var spændende og se om vi som oprykker kunne følge med.
Kampen startede i et stille og roligt tempo hvor spillet bølgede lidt frem og tilbage uden de store chancer, godt nok får Taastrup afsluttet flere gange fra deres kanter men deres skud var så sløve at de ikke var til noget fare for Elizabeth i målet.
Gennem hele første halvleg havde vores centrale midtbane med Katrine, Emma og Vanessa styr på Taastrup , men desværre kommer vi ikke frem til afslutninger og derfor står den 0-0 ved pausen.
I pausen taler vi om at specielt Katrine har rigtig meget plads i midten af banen, da Taastrup af en eller anden grund vælger at stå meget fladt med deres bagerste spillere og dermed give os god plads til at få spillet bolden frem centralt.
Som anden halvleg skrider frem kommer vi da også til flere chancer og Taastrup har stadig kun flere forkølede afslutninger fra deres kanter!
Men mål bliver det ikke til og da kampen går ind i sin sidste 5-7 minutter bliver det lidt nervøst i begge ender og Taastrup får et par nærgående forsøg - men den største tilfalde os, hvor vi desværre brænder en KÆMPE chance som havde lukket kampen.
Kampen ender 0-0 og set over hele kampen var det jo nok et okay resultat, selvom Jeg i min snak med Taastrups trænere efter kampen kunne forstå at de var af en anden opfattelse og at man i de Københavnske klubber åbenbart regner spilprocenter ud på en anden måde end resten af Sjælland!!
Jeg kan kun rose mit hold for at spille en rigtig flot kamp, hvor de har fuldt ud kontrol på deres modstander.
Vi skal blot få flere afslutninger, så det må der arbejdes på frem mod næste kamp på onsdag i Vipperød. |
AIK65 Strøby - Ringsted U13,1 0-7
Kampen mellem Strøby og Ringsted U13-1 piger var kampen mellem de 2 oprykkere og en test af hvem der har rykket sig mest siden efterårets kampe, som var begge meget lige kampe.
Lad det være sagt at der ingen tvivl var om dette, da kampen endte 7-0 til Ringsted!!
Kampen blev spillet på en bane som på ingen måde burde bruges til at spille fodbold på - hård og meget knoldet, til fare for pigernes ankler.
Ringsted pigerne startede fra kampens start med at ligge et godt pres på Strøby og på trods af banens beskaffenhed lykkedes de faktisk okay med at spille bolden rundt og angribe over kanterne - som aftalt i oplægget.
Strøby levede udelukkende på tilfældige kontraer og de få gange det lykkedes dem at komme i gennem til afslutninger, tog Elizabeth sig af det i stor stil - rigtig god kamp af Elzabeth.
Som kampen skred frem fik forsvar og midtbane fuldt ud styr på Strøby og så begyndte målene også at komme og da de 60 minutter var gået stod den så 7-0 til Ringsted pigerne.
God kamp af alle.
Målscorer: Emily 2, Katrine 2 og Josephine 3
Vi glæder os allerede til næste kamp, på lørdag hjemme kl 10.30 - mod rækkens formodet bedste hold, Taastrup FC. |
Knebent nederlag til U13,1
U13-1 Ringsted - Frederikssund FB 1-2
Endelig var det blevet dagen til første kamp i Sjællands bedste U13 række.
Kampen startede med et godt Ringsted pres og efter nogle gode angreb, kom vi da også fortjent foran.
Stille og roligt kom Frederikssund mere med i kampen og specielt deres 2 fløje var hurtige og kom til flere indlæg og sidst i halvlegen var det da også efter et godt indlæg fra kanten at deres store angriber fik dirigeret bolden i mål til 1-1.
fra anden halvlegs start fik Frederikssund lagt et stort pres på os og igen var det over deres fløje de førte det ene angreb efter det andet frem og vi levede meget på vores kontra i de først 10-15 minutter af 2. halvleg, dog fik vi styr på spillet igen og kampen var meget lige.
En tilfældig situation hvor vi ikke får sparket ordentligt væk endte med en Frederikssund scoring til 1-2.
resten af kampen pressede vi på, men desværre var der ikke kræfter nok til at få det udligende mål og kampen ender med en sejr til Frederikssund .
Holdet skal dog roses for en rigtig god fight og til tider godt spil - specielt Helena spiller en super kamp idag og for lukket godt af i forsvaret.
Kan vi forsætte de gode takter fra dagens kamp, skal vi nok få vores sejre, så vi ser frem mod næste kamp.
Målscorer for Ringsted: Josephine
|
U13 piger tog bronzen
Her er et billede af de glade U13 piger, som fik en meget fortjent 3. Plads ved Sjællands mesterskabet i A-rækken.
Tabte desværre og noget ufortjent semi finalen i forlænget spilletid, men viste så hvorfor de var ubesejrede frem mod semi'en og besejrede derefter Himmelev i kampen om bronzen.
Pigerne er: Sara, Helena, Ella, Vanessa, Signe, Emma og Josephine
|
U13 pigerne spillede træningskamp mod U12 drengene og fik en lille sæk på 9-1, men trods tævene fightede de godt og fik noget ud af det.
Herunder ses Elizabeth i målet der stod en fin kamp med mange gode indgreb. |
B73 Slagelse-Ringsted 2: 7-0 10.10.2011
Møgvejr, møgbane, møgkamp ØV ØV ØV.
Trods god indsats fra pigerne, fik vi alligevel en snitter på 7-0.
Måske nok fortjent, de spillede bedre end os, men stadig for stort et nederlag...
Vi må videre på lørdag mod Stenlille, hvor jeg håber at få den revance jeg synes vi fortjener efter kampen derude.
HUSK AT TILMELDE JER MORGENMADS-ARRANGEMENT PÅ LØRDAG!!!
SIDSTE FRIST FOR TILMELDING ER TORSDAG D. 13.10.2011!!!
Tom |
Revance over Lynge Broby
U13, 1 var i Sorø og spille mod Lynge Broby, holdet havde revance tilgode da eneste tabte kamp i denne sæson er mod Lynge Broby.
Lad os med det samme slå fast at vi fik vores revance og vandt med 5-1 på en rå kold dag i en kamp med godt tempo og gode nærkampe.
Der blev kæmpet for sagen og holdet spillede meget koncentreret og lagde et tort pres på Lynge, stille og roligt blev Lynge slidt op og vi scorede nogle rigtig flotte mål.
Alle spillede en god kamp også de 2 som havde glemt deres fodbold støvler!! tak til Emmas far for hurtig udrykning.
Målscorer: Josephine 3, Emily 2
Peter
|
Ringsted dame-Skælskør B&I d. 3.10.2011
Igen en kamp som vi troede vi skulle vinde, men denne gang manglede der lige lidt...
Første halvleg startede som planlagt, med overvægt i spil og chancer, og en scoring af Christina. Foran 1-0 ved halvleg troede vi jo nok at det bare var et spørgsmål om sejrens størrelse, men det var som om at pigerne efterhånden mistede gejsten ( og måske også pusten? ) så Skælskør kom mere og mere ind i kampen, og kunne fortjent udligne til kampens resultat 1-1.
Næste kamp er mod B73 Slagelse, og hvis det ikke skal gå lige så skidt som sidst ( 1-9 ) eller værre, så skal der meget mere gnist og vilje til.
Tom
|
| I en herlig fodboldkamp lykkedes U13,1 pigerne at hive sejren i land mod Aik Strøby med ciffrene 3-2. Gæsterne spillede herligt i 1.halvleg og bragte sig foran 0-2 og det var fuld fortjent. Efter pausen havde hjemmeholdet mere energi og pressede gevaldigt på og 2 gange løb Jose Visti igennem forsvaret hos Strøby og udlignede og så var kampen helt åben og spillet bølgede frem og tilbage. Strøby fik en friløber hvor Sara Filsø i sidste øjeblik nåede tilbage og fik afværget, istedet lykkedes det på en fin stikning at frispille Freja Gamstrup og hun scorede sikkert til 3-2. Det blev sejrsmålet i en fin og jævnbyrdig spillet kamp. Alle lige fra Elizabeth i målet til nyankomne Emma ydede en fin indsats. |
| Billeder fra U13`s kamp mod Vordingborg. Fotograf: Kenneth Filsø |
Team as - Ringsted dame U13-2 Mandag d. 26.09.2011.
En af de "svære" kampe vi skulle vinde, efter 9-2 i første kamp. Der var da heller aldrig tvivl om udfaldet, blot skulle vi have scoret mange flere mål... Alle leverede en godkendt kamp, dog tabte vi kampen til de 2 millioner myg derude . En stor tak for opbakningen fra de "mange" medrejsende tilskuere .
Mål:1-0 Christina
2-0 Simone
3-0 Annemette
4-0 Michelle. |
U13-2
Mandag d. 12 september spillede U13-2 i Stenlille, og trods et rigtigt møgvejr, kæmpede pigerne med alt hvad de havde. Men trods overtag i både spil og chancer, måtte vi tage hjem med et 2-1 nederlag, som var ganske ufortjent. Alle gjorde en god figur, og et par nye på holdet, gjorde det rigtig flot.
Nu har vi en kamppause på 14 dage, men der er stadig træning mandag og onsdag kl. 17.30-19.00. |
Ringsted U13 spillede Lørdag den 10 september mod Vordingborg på udebane.
Pigerne spillede en fysisk hård kamp og kæmpede bravt mod modtstandere, der ofte var større og højere. Desværre måtte Ringsted pigerne finde sig i et slutresultat på 3-3, til trods for at de stod for det meste af kampen.
Hvorvidt kampen var helt fair kan altid diskuteres, men træner- og dommerrolle kan måske også være svær at adskille.. |
Endnu en flot sejr til U13-2. Mandag 29.08.11
Trods en lang køretur, diverse glemte støvler og skinner, en lidt mystisk dommer og en hel halvleg uden udskiftning , fik pigerne med godt spil og god fight, endnu en sejr i hus. Alle leverede en flot indsats, men især Annemette i målet skal fremhæves for en fantastisk kamp...
Efter sidste fløjt kunne pigerne juble over resultatet 6-2.
Mål: Emily 3, Simone 2, Michelle 1. |
Nederlag til Lynge Broby
Mandagens kamp til Lynge Broby endte med et nederlag på 2-4.
Vi blev ramt at 2 afbud op til kampen og da Lynge Broby havde en fysisk stærk angribervar specielt Sara savnet.
men når det er sagt, blev det kæmpet godt og til tider spillet pænt fodbold. Dog blev det sparket for meget og desværre også for meget forbi mål.
1. halvleg spillede vi op i mod vinden og blev presset langt tilbage på egen banehalvdel og var bag ud 0-2.
i anden halvleg fik vi langt tryk på Lynge og kommer godt igen, får faktisk reduceret til 1-2 og 2-3 ved Josphine og Ella og med lidt held kunne vi også have udlignet, men når man presser på åbner man også op og det kostede desværre en scoring til Lynge og dermed 2-4.
Debut til 2 U11 spillere, som gjorde en god figur - faktisk var Sofie tæt på at få scoret.
Næste kamp er mod Præstø på mandag den 5. september kl. 18.30 |
Tirsdag den 23. spillede RIF U13 piger mod Borup U13.
Pigerne var igen på banen da de mødte Borup. Kampen foregik på udebane mod et stærkt hold, der ikke holdt sig tilbage med albuer og hårdt spil. Efter en hård første halvlej, hvor vores piger bed i græsset nogle gange - så kunne det være nok!. Efter en 1-0 føring i slutningen af første halvlej viste pigerne at de kunne spille fodbold - og kæmpe for bolden. Endnu en meget spændende kamp med flot sammenspil og kampgejst - og ikke mindst et flot slutresultat på 5-2 til Ringsted. |
U13/2 pigerne sejrede også...
22.08.11
Så kom U13/2 endelig igang med turneringen, og både træner og spillere var spændte på, hvordan niveauet var i puljen. Men pigerne fik hurtigt styr på premiere-nerverne, og med fight og til tider meget flot spil, satte de sig fuldstændig på kampen. Efter mange flotte mål vandt vi 9-2, og alle skal have stor ros for en flot indsats!!!
Mål : Simone 2, Emma 2, Julie 2, Emily, Michelle, selvmål. |
U13 pigerne sejrede...
Lørdag den 20. August spillede Ringsted U13 Piger mod AIK 65 Strøby.
Pigerne mødte med godt humør og kampgejst, og til trods for en noget ujævn bane, manglende offside meldinger og fysisk stærke modspillere, så formåede pigerne at score til 1-0 i anden halvlej i strid modvind. For tilskuerne var det en kamp med spænding, flot spil og kampgejst.
|
Netop hjemkommet fra Stryhns Cup i Himmelev. 13.08.2011
Det blev en særdeles vellykket debut for det nye træner-team for U13 pigerne.
3 kampe, 3 sejre og en målscore på 13-0 må vel siges at være rigtig flot!!!
En stor ros til alle spillere for en rigtig flot indsats, I kan alle være stolte af jeres indsats  . Også tak til de morgenfriske forældre ( fædre ) der havde taget turen med, og bakkede flot op om holdet.
HVB3-Ringsted: 0-5
Mål: Vanessa, Emily, Josephine 2, Sara.
HVB2-Ringsted: 0-6
Mål: Freja 2, Vanessa 3, Josephine.
Ringsted-Vindinge if: 2-0
Mål: Freja, Sara.
|
|
|
| Ringsted Damefodbold | Anlægsvej 15B | 4100 Ringsted | |
|
|
|